Enøjet fokus på forskelle skader projekterne

Projektverdenen og projektlitteraturen har et snævert perspektiv på forskelle, og det hæmmer projekternes resultater. Det er kun forskellenes problematiske potentiale, der bliver set og behandlet, mens deres værdigivende potentiale overses. Forskelle i uddannelse, ekspertise, nationalitet, funktion, sektor mv. ses som kilder til problemer, der forstyrrer projektets arbejde, og som derfor skal elimineres, ignoreres eller overkommes. Der tales om konflikthåndtering og om kampe mellem interessere og magt- og statusforskelle, som projektet og projektlederen skal håndtere og placere sig klogt i.

Men forskellene har to sider, og hvis projektlederen og projektet prøver at få forskellene til at gå væk, så smide de værdifulde ressourcer ud ad vinduet.

Lige meget hvilke af projektets forskelle vi taler om, så har de både et negativt og et positivt potentiale – og begge sider er lige vigtige for projektet. I et tidligere blogindlæg skrev jeg om det negative potentiale, og hvordan projektlederen kan bygge bro mellem forskelle, så ikke der opstår ukonstruktive gnidninger og tidsspilde. Nu vender vi blikket mod det positive potentiale, og hvordan projektet kan få adgang til det.

Kompleksitet kalder på forskelle
Selv om projekter er forskellige, så indeholder de alle en vis grad af kompleksitet. Forskellige udgaver af projektarbejdsformen – om end den måske kaldes noget andet – er mange virksomheders måde til at skabe mening og finde nye veje under komplekse vilkår og stor foranderlighed.

Kompleksitet gør det særligt nødvendigt at bruge forskellene aktivt, for ingen kompleks problemstilling eller situation kan overskues fra et enkelt udsigtspunkt. Der er derimod brug for mange synsvinkler og kompetencer – mange bud på hvordan situationen skal forstås og mange ideer til, hvordan man kommer videre.

Derfor er det ikke nok at bygge bro mellem forskellene, for det kan nok give gensidig forståelse og nedbringe gnidningerne, men der skal andre greb til, hvis forskellene skal bringes aktivt i spil med hinanden på kryds og tværs, så de skaber værdi.

At bruge forskellene aktivt er meget mere og andet end den arbejdsdeling mellem forskellige fagekspertiser eller funktioner, som på forhånd kan planlægges til at løse bestemte delopgaver undervejs. I kompleksitet giver det sjældent mening at adskille forskellige dele af problemet, for delene er gensidigt afhængige af hinanden, og de hænger sammen på måder man først opdager undervejs. Disse overraskende sammenhænge er netop kimen til løsning af ’umulige’ opgaver.

Forskelles positive potentiale springer ikke frem af sig selv, fordi mennesker der tænker og handler forskelligt bliver bragt sammen. Tværtimod er det tit de negative sider, der uinviteret dukker op og påvirker gruppen på tidspunkter, hvor man har brug for det modsatte. Derfor er det nødvendigt aktivt at invitere og bruge de mange slags forskelle.

Sådan kan projektlederen aktivt bruge forskellene

• Inviter forskellige synsvinkler til at bidrage i diskussionen og problemløsningen – og gør det eksplicit, at flere forskelle kan være relevante og interessante. For eksempel ved at sige: ”I denne gruppe har vi jo både forskellige uddannelser, ekspertiser, jobfunktioner, nationaliteter og erfaringer fra forskellige virksomheder, så lad os få nogle forskellige overvejelser og ideer på banen.”
• Lad to projektdeltagere, der har forskellig tilgang til et spørgsmål, gå sammen og forberede en fælles drøftelse i projektgruppen. De kan fx opstille de dilemmaer, de kan få øje på. Det er vigtigt de får at vide, at de forventes at bruge deres indbyrdes forskelle.
• Gør forskelle til et legitimt tema i projektet ved at huske hinanden på, at projektet indeholder mange typer forskelle, og at de alle både kan give gnidninger og indeholde kimen til nytænkning. Det er godt at fastslå dette til projektets kick-off, men det er nødvendigt også at demonstrere dette i ord og praksis hele vejen gennem projektets arbejdsproces.

Er du ikke enig med mig?
Synes du ikke, jeg har ret i min påstand om projektverdenens enøjede perspektiv på forskelle? Så vil jeg meget gerne lære af dine synspunkter – og også dine henvisninger til projektlitteratur /koncepter der beskriver, hvordan man konkret bruger og får udbytte af de positive potentialer i projektets mange typer relevante forskelle.