Indlæser Arrangementer

« Alle Arrangementer

Kompetencer i agile organisationer

IDA Mødecenter

Dansk Projektledelse og IDA inviterer til konference om kompetencer i agile organisationer.

Både vores samfund og måden, vi producerer og driver virksomhed på forandres hurtigere end nogensinde tidligere. Det kræver en anden tilgang og nye kompetencer.
Agile mindset, principper og arbejdsmetoder er igennem de seneste 5-10 år blevet implementeret og er siden blevet dagligdag i mange organisationer. Det kræver delvis nye og justerede kompetencer at lede projekter, programmer og porteføljer og ikke mindst at færdes og kunne fungere i organisationer helt eller delvis designet efter agile principper og arbejdsmetoder.

Derfor lancerer IPMA (International Project Management Association) en ny IPMA Certificering: IPMA Agile Leadership. Produktet skal ses som et middel til komplementering af det bestående IPMA certificeringsprogram for projektledere, programledere og porteføljeledere.

Konferencen er delt op i to dele: 1 IPMA Agile Leadership og 2) Cases om agile transformationer.

På konferencens første del, som foregår på engelsk, vil to af de internationale hovedkræfter bag den nye IPMA Certificering – IPMA Agile Leadership – præsentere det helt nye produkt og fortælle om udviklingen, og hvad der kendetegner det nye produkt. Herunder om forskelle og ligheder med den bestående IPMA Certificering. I forlængelse af præsentationen vil lederen af IPMA certificeringen i Danmark, Allan Krüger-Jensen, informere om introduktions- og lanceringsplanerne for IPMA Agile Leadership i Danmark.

På konferencens anden del vil vi sætte IPMA Agile Leadership i perspektiv gennem indlæg med cases om implementering af agile principper og arbejdsmetoder i større organisationer/virksomheder i Danmark. Cases vil have deres naturlige fokus på fordele, ulemper og konkrete udfordringer forbundet med at skifte ledelsesstil og organisationskultur. Forandringer som er nødvendige for at opnå succes som agile organisationer.

Deltagelse er gratis for alle.

Læs mere om programmet og tilmelding via linket til højre på siden.

  • 01, apr 2019
  • 08:30 - 14:00
  • Placeringer Kalvebod Brygge 31-33, København V, , 1780,