Den brændende ambition

Cases & Storytelling/august 21, 2017/af Louise Pryn

Brænder din platform?
I flere år har jeg skabt fortællinger i mine projekter med afsæt i en brændende platform. Jeg har søgt efter gløder, der kunne sætte godt og grundigt fut i store flammer med det formål at skabe en motivation for forandring og et argument for, at lige præcis mit projekt skulle godkendes og gennemføres. Hvis gløderne var svære at få gang i, pustede jeg lidt hårdere til dem. Med en sætning som fx: ”Teknikken er forældet, og forretningen kan ikke længere følge med den samtidige udvikling og vil derfor ikke længere være konkurrencedygtig”.

Måske har du allerede stiftet bekendtskab med ”den brændende platform” og kender udmærket til brugen af den som kommunikationsmæssigt virkemiddel i projekter. Men hvis ikke så lad mig lige tage dig nogle år tilbage i tiden.

Den brændende platform
Da jeg i 2009 startede med at arbejde professionelt med projektledelse, var jeg naturligvis sulten på viden, og både Google, bøger, artikler, kurser m.m. blev suget flittigt ind. Flere gang stødte jeg ind i den samme analogi som kerne for den fortælling, hvorpå et projekt skulle fortælles – nemlig analogien om den brændende platform.

”En mand arbejdede på en boreplatform i Nordsøen, da der en nat pludselig opstod en eksplosion. I det kaos, som opstod, forsøgte manden at finde vej til kanten af platformen. Mens det brændte omkring ham, besluttede han sig for at springe i vandet, selvom der var 50 meter ned, brændende olie på vandoverfladen og kun en forventet mulighed for at overleve i et kvarter på grund af vandets temperatur. Heldigvis blev han reddet af en redningsbåd kort tid efter at have sprunget. Da han blev spurgt, hvorfor han sprang, svarede han: ”Hellere vælge den sandsynlige død frem for den sikre”.

Med afsæt i den brændende platform ender man med en kommunikation, der binder sig op på, at der er noget, som ikke længere fungerer, og som derfor skal laves om. At man vil skabe en bevægelse, fordi udgangspunktet simpelthen brænder og dermed ikke længere er sikkert. Med tiden blev jeg træt af brænd som grundpille i mine projekters kommunikation. Jeg begyndte at stille spørgsmålstegn ved anvendelsen af ”den brændende platform” som fundament for mine kernefortællinger, da den nogle gange kan efterlade en handlingslammet, og måske behøver et projekt ikke kun blive søsat for at løse noget, der ikke fungerer. Faktisk oplevede jeg, at sådanne fortællinger ikke havde en særlig positiv effekt på mine projekter. Jeg begyndte derfor at afvige fra problemhistorierne, hvilket efterlod mig i lidt af et vakuum uden en stærk kernefortælling.

Den brændende ambition
En aften i en af mine uendelige Google-eskapader stødte jeg ind i en meget inspirerende video af Peter Fuda, og den skulle vise sig at få stor indflydelse for kommunikationen i mine fremtidige projekter.

I videoen argumenteres der for et ændret fokus i forandringer – nemlig fra ”den brændende platform” til ”en brændende ambition”. En ny mulighed for at skabe en stærk kernefortælling, åbnede sig for mig og med krum hals og fingrene fulde af inspiration, begyndte jeg i stedet at male billeder af selve målet for forandringen. Et mål båret af den ambition både jeg og min virksom har, når et projekt søsættes, og min erfaring siger mig, at den er langt mere effektfuld.

Det betyder jo ikke, at der ikke kan være mellemregninger i kommunikationen, som har en brændende karakter, men det er ikke længere dem, der får talerum i mine kernefortællinger. De kan derimod godt stadig få lidt talerum i lukkede rum (typisk styregruppemøder), da det er min erfaring, at de kan være tungtvejende for en ledelses beslutninger for et projekts fremtid.

Hvad er det så, den kan den ”brændende ambition”?
I virkeligheden virker det jo ret indlysende, at kommunikation med afsæt i en brændende ambition er mere medrivende og motiverende for et projekts deltagere og øvrige interessenter. Kommunikationen bliver positiv og samlende – ”Vi skal denne vej, målet er lige derude”. Vi kender sikkert alle sammen til, hvor demotiverende det er at blive introduceret til en forandring, fordi det, vi har gjort hidtil, har været uhensigtsmæssigt eller utilstrækkeligt. Ingen bryder sig om at få påpeget fejl, og der kan derfor let opstå modstand blandt projektets deltagere. Hvis forandringen derimod introduceres med en ambition om fx at bygge videre på det eksisterende gode arbejde for at opnå endnu større succes så er det min erfaring, at den lettere accepteres og endda ligefrem modtages med åbenhed.

Med kommunikation om projektets ambition bliver målet samtidig mere tydeligt for både projektets deltagere og for de øvrige interessenter. Det er naturligvis lettere at drive et projekt, hvis alle parter kender målet og har den samme forventning til det.

Nu sidder du måske og tænker ”Jamen, hvad hvis din brændende ambition ikke bliver købt? ” eller ”Hvad med den øvrige kommunikation i forbindelse med et projekt? ”. Det er dog ikke min påstand, at du alene med en brændende ambition kan drive succesfulde projekter, for det er naturligvis helt afgørende, at din brændende ambition rent faktisk også giver mening for andre. Derfor bruger jeg selv en del tid i perioden, indtil projektet bliver initieret, på at afprøve ambitionen og skabe tilslutning til den blandt – i første omgang – projektets deltagere. Og her bevæger jeg mig så ind i et helt andet tema – nemlig brugerinddragelse, hvilket jeg dog ikke vil udfolde i dette indlæg.

Til sidst er der vel blot at spørge: ”Hvad er den brændende ambition med dit projekt? ”.

Se videoen om en ”den brændende ambition” https://www.youtube.com/watch?v=Tfn6vD4yyC4