Vil du være medvært på Tirsdagstimen?

//af

Fokus på Kompetencer

Når Tirsdagstimen løber af stablen til efteråret på LinkedIn Audio, så bliver det med fokus på de nødvendige kompetencer, det kræver at lede projekter, initiativer, programmer og porteføljer.

Tirsdagstimen er vores audio samlingssted.

Her taler vi sammen om projekterne – uden brug af video, billede eller illustrationer.

Det giver en helt særlig stemning, hvor ord bliver værdifulde og beskrivende for vores fælles erfaringer med projekterne.

I Tirsdagstimen er ordet frit. Alle kan byde ind. Du kan byde ind. Så selvom vi tager afsæt i et emne, så bringer tirsdagstimen os typisk rundt i uforudsete kroge af projekternes verden. Og det er interessant – og det er lærerigt.

Bliv medvært

Vores vært på Tirsdagstimen er Dansk Projektledelses formand, Christina Foldager.

Vi giver dig nu chancen for at være hendes medvært på en af efteråret Tirsdagstimer. Vi kobler en medvært på hver af tirsdagstimerne for at bryde isen og komme godt i gang – hver gang.

Ordet er stadig frit. Men vært og medvært tager sammen hul på emnerne – så det bliver lettere for dig, der lytter med at byde ind med dine erfaringer og betragtninger.

For at være medvært kræver det følgende:

  • Du brænder for at fortælle om dit projekt, dit program eller din portefølje. Du kan faktisk slet ikke lade være.
  • Om du er ny eller erfaren er ikke vigtigt – og vi forventer absolut ikke en tung teoretiker – men i dit praktiske projektarbejde er du stødt på- eller har arbejdet med dagens emne, så du kan sætte ord på det ud fra dine egne oplevelser.
  • Du er nysgerrig i forhold til at høre mere om projekter – og du spørger naturligt og nysgerrigt ind til erfaringer og oplevelser.

Til efteråret sætter vi bl.a. fokus på følgende nødvendige kompetencer for ledere af projekter, programmer og porteføljer:

  • At kunne forstå og omsætter strategier til virkelighed gennem projekter og programmer.
  • At kunne kommunikere effektivt, klart og struktureret
  • At kunne styre tid. Definere, fastlægge rækkefølge, optimere og overvåge projektet og dets komponenter.
  • At kunne arbejde med, udvikle og implementere governance, strukturer og processer.
  • At kunne vurdere forandringsvillighed og udvikle strategier for bl.a. forandringer og transformation.

Skriv til os på arrangementer@danskprojektledelse.dk, hvis du har lyst til at være med medvært i en Tirsdagstime samt hvilket emne, du finder mest relevant.

Vi glæder os til at tage hul på emnerne ultimo august – og håber du er med i værtsstolen.

Læs mere om Tirsdagstimen her

Alle er velkomne – og du behøver ikke at tilmelde dig.

Du skal blot finde begivenhederne via vores LinkedIn virksomhedsside på din telefon eller computer. Hvis du ‘følger’ Dansk Projektledelse på LinkedIn, får du automatisk en notifikation, hver gang vi går live.

Dansk Projektledelse
Dansk Projektledelse er en medlemsorganisation for ledere af projekter, initiativer, programmer og porteføljer i Danmark. Vi er båret af medlemmer og vi er ledet af medlemmer i et tæt samarbejde med vores sekretariat. Vores vigtigste opgaver er at sikre, at der er rum og plads til dialogen mellem os – og det på tværs af brancher, sektorer og erfaringer.