Forskelle er projektets vilkår – sørg for at bygge bro

//af

Projekter og projektteam rummer masser af forskelle
Projekter og projektteam rummer masser af forskelle, der kan give uønskede gnidninger og spilde deltagernes tid, og det går ud over resultaterne. Men forskellene er også selve krumtappen i projektets værdiskabelse.

Med stor omhu samler projektet forskellige slags viden, synsvinkler og krav fra forskellige ekspertiser, arbejdsfunktioner, personligheder, sektorer og geografiske placeringer. For et projekt er netop sat i verden, fordi de enkelte deltagere ikke kan løse opgaven optimalt, hvis de skal arbejde alene hver for sig.

Projektet ønsker at høste fordelene ved disse forskelle, men fordelene udløses ikke automatisk blot ved at blive bragt sammen i projektet. Nogen gange tværtimod. Problemet er, at alle forskelle også indeholder potentiale for misforståelser og konflikter, fordi de er kulturforskelle, der påvirker vores måde at tænke og agere på. En ingeniør og en arkitekt har ikke blot hver sin viden, fagsprog og arbejdsmåder, men tilhører hver deres fagkultur, og det gør noget ved deres måde at tænke og handle på. Der er også kulturforskelle, når man sammenligner udviklere og driftsfolk eller hollændere og kinesere.

Inden vi går videre med, hvordan du som projektleder kan arbejde med dette, så prøv lige at overveje hvilke forskelle der påvirker dit projekt – både internt og i forhold til eksterne interessenter.

  • Fagligheder, uddannelsesbaggrunde, ekspertiser, arbejdsfunktioner …?
  • Personlige forskelle som udadvendt vs. indadvendt, detaljeorienteret vs. overbliksorienteret, afsluttende vs. udviklende …?
  • Lokaliteter, geografiske og nationale forskelle …?
  • Organisatoriske forskelle som siloer, sektor, styregruppe, direktion, slutbrugere …?

Projektlederens opgave
Projektlederen har en vigtig opgave i at undgå, at der opstår ukonstruktive gnidninger, lige meget om det er et projekt med på forhånd defineret mål eller om det er et udviklingsprojekt, hvor forskellene skal aktiveres for skabe noget helt nyt og innovativt.

Projektlederen kan ikke nøjes med at lede en forskel ad gangen, for de mange forskelle påvirker arbejdsprocessen samtidigt. Desuden har de enkelte aktører både en uddannelsesbaggrund, en ekspertise, en organisatorisk baggrund, hierarkisk niveau, særlig viden og erfaringer, en alder, national/regional baggrund og personlighed. Alle er flerdimensionelle, og det er situationen, der afgør, hvilke forskelle der popper op og bliver relevante – som et bidrag eller som en besværlighed.

Fælder og forebyggelse
Projektlederen skal derfor lede en kulturel kompleksitet og sørge for at bygge bro mellem de forskellige bidrag og synsvinkler – både internt i teamet og i forhold til centrale samarbejdspartnere.

Her er et par bud på hvordan:

Veje til at forebygge problematiske gnidninger:

  • Skabe forståelse for at alle projektaktører har flere forskellige baggrunde og synsvinkler, og at disse påvirker deres tanker og handlinger – og at det netop er en fordel for projektet.
  • Gøre det legitimt at tale om alle disse forskelle. Det er meget nemmere at håndtere en uenighed, hvis man har anerkendt, at projektet hviler på en række forskelle, som er et vilkår både projektleder og projektdeltagere må håndtere
  • Skifte fokus fra forklaringer til handlinger. Hvordan kommer vi videre, når vi ser forskelligt på det?
  • Huske projektdeltagerne på den fælles opgave alle arbejder på at løse fra hver deres udgangspunkt. Forskelle nedtones og den gensidige tillid styrkes, når det fælles ‘vi’ er stærkt.

Fælder projektlederen skal styre udenom:

  • At tro på at ukonstruktive gnidninger gå over af sig selv. For selv om en uenighed har et legitimt professionelt udgangspunkt, så kan den blive til personlige konflikter, som er svære at ‘slå en streg over’.
  • At have et overdrevent fokus på at finde årsager til gnidninger. For forskellene er alligevel et vilkår – og de går ikke væk ved at blive vendt og drejet.
  • At stirre sig blind på en enkelt forskel. For selv om intentionen er at øge forståelsen mellem de to slags projektdeltagere, så bidrager det til en ‘dem-og-os’-kultur, der kan give nye problemer.

Men det er ikke nok at bygge bro. Næste gang skal vi se nærmere på, hvad projektlederen kan gøre for aktivt at bruge projektets forskellene til at skabe bedre resultater.

Elisabeth Plum
Elisabeth Plum er forfatter, rådgiver og mag. art. i kultursociologi, og startede sin selvstændige virksomhed i 1995. Hun er kendt for at udfordre vanetænkningen på kulturfeltet og give inspiration til at gå nye veje. Hun er en praktiker, der skaber enkle modeller og ledelsesredskaber ud fra anerkendte teorier og sine mange års erfaringer fra offentlige og private virksomheder. For tiden er hun optaget af teamudvikling under kompleksitet, og hvordan projektledere og andre ledere kan bruge teamkulturen som løftestang til at skabe endnu bedre resultater. Se team-culture.dk her Se alle Elisabeths artikler og bøger her: http://www.plum.co.dk/ElisabethPlum-publikationer.html