Giver det overhovedet mening at bruge begrebet aflæring?

Jeg oplever en tendens til, at organisationerne anvender ordet “aflæring” i betydningen ”den måde vi hidtil har arbejdet på, skal nu ændres”, hvilket i min optik er helt forkert. I forbindelse med en implementering af fx et nyt system eller en ny proces, er der ”nogen” der skal til at arbejde på en anden måde, for at udnytte gevinstpotentialet i ”det nye”. Spørgsmålet er, om anvendelse af ”aflæring”, som begreb for at ”arbejde på en ny måde”, gør det nemmere at komme i gang med at arbejde på ”den nye måde”?

Vi ved alle, hvad ”at lære noget” betyder. Det er en proces, der foregår, når der er en kvalifikation, jeg gerne vil erhverve mig. Der foregår ”læring”. Nogen gange går det hurtigt, nogen gange tager det lang tid. Mine præferencer for ”indlæringsmetode” er formentlig anderledes end dine præferencer. Jeg kan lide at læse, at blive undervist, at høre foredrag – men først og fremmest kan jeg lide ”at prøve mig frem”. Dine præferencer er måske, at du helst vil læse (flere) bøger om et givent emne, eller at du helst vil have ”sidemandsoplæring”. Organisationen kan have en interesse i, at ”indlæringen” af de nye processer og arbejdsmetoder, går hurtigt. Antagelsen er antagelig (!?) at en medarbejder først skal aflære – derpå befinde sig i en slags tomrum, hvorpå man nu nemmere kan hælde den nye arbejdsmetode på.

En gængs definition lyder, at når jeg har lært noget – læst, hørt eller set det, og måske ovenikøbet har været til eksamen, så har jeg erhvervet mig kvalifikationer. Jeg har måske taget et Prince2 kursus og bestået eksamen. Når jeg hjemme i min organisation har arbejdet med Prince2 metoden og har prøvet (næsten alle) anbefalingerne af i praksis – flere gange – så har jeg også erhvervet mig kompetencer. Jeg formår nu at tage de dele fra Prince2 bogen, som er relevante i en given situation, og jeg forstår at kombinere flere elementer fra metoden på flere forskellige måder, således at mine aktioner matcher konteksten.

Lad os antage, at min organisation nu vil anvende SAFE, og at vi – projektlederne – derfor skal ”aflære” PRINCE2, for at kunne modtage viden om SAFE. Det virker som en uhørt antagelse! Ingen projektledere vil købe den salgstale. Men er eksemplet ikke præcis det samme for den afdeling, der nu skal til at anvende et nyt ERP system, og derfor skal ”aflære” de arbejdsrutiner, som hidtil har fungeret fint med de eksisterende systemer?

”Aflære”. Kan man det? Hvis jeg én gang har lært PRINCE2, så kan jeg vel ikke sige til mig selv, at nu vil jeg af med den kvalifikation? Kan jeg beslutte mig for at glemme ALT om Prince2? Formentlig ikke. Jeg kan lade være med at være projektleder, men dermed har jeg vel ikke aflært metoden?

Måske giver det mening at tale om ”aflæring” af virkelig dårlige vaner – fx i en resocialiseringsproces for en indsat, der helst ikke skal gribe til vold igen, når han kommer ud af fængslet. Måske kan vi være heldige at give ham nogle andre måder til at tackle de situationer, hvor han er presset.

Men at pakke en omstillingsproces fra en arbejdsmetode til en anden ind i ”” er i min optik direkte kontraproduktivt. Personligt vil jeg tænke, at de projektlederkompetencer, som jeg har erhvervet mig, nok skal blive brugt i en SAFE-verden også. Og lur mig om ikke brugeren til det nye ERP system tænker tilsvarende. (Muligvis ser vi anderledes på det om et par år, men det er en helt anden ”kæphest”).

Drop brugen af ”aflæring”, og tal hellere om, hvordan de nuværende kvalifikationer og kompetencer kan understøtte den forandring, som vi skal igennem.
I virkeligheden er der vel kun tale om aflæring, når jeg bliver senil og glemsom?