DPL Community

Adfærdsdesign

Adfærd er for alvor kommet på dagsordenen i de seneste år – også i forbindelse med ledelse af projekter – og det er der to primære grunde til.

Hvorfor adfærdsdesign er relevant for ledere af projekter
For det første er det glædeligt at konstatere, at projektfolket endelig er nået frem til konklusionen, at alle projekter (også) er forandringsprojekter. Ja, for hvorfor skulle man ellers vælge at gennemføre dem, hvis ikke formål og mål med projekternes leverancer var rettet mod at skabe mere ny værdi gennem forandringer? Og det uagtet, om der er tale om et nyt produkt, et nyt IT-system eller en ny organisation. Fælles for forandringer er, at de kræver ny adfærd af de interessenter (mennesker) som skal gennemføre forandringerne via realisering af gevinsterne med brug af projektets leverancer.

Den anden primære grund til, at adfærdsdesign eller nudging er blevet et relevant tema for ledere af projekter, er fænomenerne knyttet til begrebet kognitive bias, som på almindeligt dansk betyder ubeviste reaktionsmønstre eller tilbøjeligheder. Kognitive bias giver forklaringer på mange af de ”klassiske” fejl, vi begår som projektledere igen og igen, som er dybt forankrede i nogle ubevidste (dårlige) vaner, vi har tilegnet os. Kognitive bias handler om os selv og vores egen adfærd som ledere af projekter, modsat de adfærdsændringer vi ønsker, skal ske gennem projektets leverancer, som langt mere handler om interessenterne i omgivelserne.

Faktum er, at vi faktisk har gode muligheder for at påvirke eller skabe ny adfærd – spørgsmålet og udfordringen er, hvilken adfærd vil være den rigtige for at opnå konkrete ønskede forandringer? Udfordringen vokser yderligere, når vi når frem til spørgsmålet om, hvordan vi designer den nye adfærd.

Adfærdsdesign
Disciplinen adfærdsdesign kommer ind i billedet, når vi taler om metoder til at skabe ny adfærd. I modsætning til mere klassiske former for adfærdspåvirkning, såsom markedsføring, ledelsesteori, pædagogik og politisk regulering, tager adfærdsdesign udgangspunkt i evidensdrevne metoder, som kan påvise konkrete forandringer før og efter design er implementeret.
Adfærdsdesign kan ses som et nyt stærkt værktøj til mere effektivitet i udførelsen af projektledelsesopgaven, som fx:

  • Adfærdsledelse appellerer til den pragmatiske projektleder: lær at elske den simple, enkle adfærd fremfor fordybelse i abstrakte terminologier. Den enkle adfærd er konkret, transparent, let at forstå og let at tilegne sig. ”Lethed trumfer altid motivation”, når vi taler adfærdsændringer (citat af Morten Münster)
  • Skab en beslutningstagende adfærd, som kan bane vejen til succes for de selvledende medarbejdere og selvledende teams.
  • I håndteringen af kompleksitet, er det at kunne involvere mennesker, skabe samspil, skabe tillid og skabe samtaler, særlig vigtige adfærdskompetencer

En kærkommen men svær disciplin
Som jeg nævnte indledningsvis, handler forandringer grundlæggende om at skabe ny adfærd. Derfor skal vi lære og blive dygtige til disciplinen adfærdsdesign (eller nudging). Det lyder let og ligetil, men ved nærmere studier er det en svær disciplin for den kræver, at vi også forstår meget af psykologien bag mennesker; herunder at mennesker i grunden er meget irrationelle. Meget af det vi gør som mennesker, er bestemt af vores omgivelser og har rod i ubevidste reaktionsmønstre og vaner. Mange af de handlinger vi udfører, gør vi, fordi andre gør det – og så kan det vel ikke være helt galt?.

Adfærdsdesign og manipulation
Relevant er det også at tale om manipulation i forbindelse med adfærdsdesign og især nudging. Dels kan vi have en skjult dagsorden med nudging og hensigten med at ændre andres adfærd. I så fald er der tale om manipulation, hvilket selvfølgelig ikke vil være etisk korrekt.
Derudover vil det for nogle mennesker ikke føles rart at blive skubbet til (”nudget”) – nogle kan føle sig ramt og opleve at de er på vej til at miste handlekraft og identitet: Med andre ord, føle sig manipuleret. Vi gør derfor klogt i at være omhyggelige – ikke bare med selve adfærdsdesignet – men også med målgruppen og med hvem, der skal ”nudge” eller ”skubbe” til hvem, hvordan, hvornår og hvor meget.

Jesper Schreiner

Oprindelig uddannet ingeniør (E). Har mere end 20 års erfaring fra tre mellemstore Danske virksomheder, som praktiserende projektleder på komplekse projekter. Har primært sin erfaring fra produkt- og teknologivikling men har derudover også ledet strategi- og organisationsudviklingsprojekter. Blev IPMA B-Certificeret første gang i 2008 og fungerer i dag som assessor på IPMA niveau C. Blev Master i Projektledelse fra Syddansk Universitet i 2014. Har siden januar 2016 fungeret som direktør og leder af foreningen Dansk Projektledelse.


Styrk dit netværk

Bliv en del af et stærkt netværk, der tør videndele og udveksle erfaringer for at løfte projektarbejdet.

Bliv medlem af DPL

leave a reply