DPL Community

Pseudoarbejde – med Dennis Nørmark

Aldrig har vi haft flere effektiviseringer og digitale løsninger, der burde frisætte mere tid til kerneopgaven, og aldrig har vi brugt vores tid på flere overflødige ting end nu

Pseudoarbejde

Tirsdag 26. maj kl. 9.00 kan du på keynote A opleve Dennis Nørmark, der åbner dette års symposie. Dennis Nørmark taler om “Pseudoarbejde” – og alle de overflødige opgaver, vi fylder arbejdstiden med. Alle de møder, rapporteringer, e-mails, registreringer, PowerPoint præsentationer, målinger, policies og andre selvopfundne arbejdsopgaver, der forhindrer os i at skabe værdi, innovere og først og fremmest skabe en meningsfuld arbejdsdag. Et problem, der plager det private erhvervsliv mindst lige så meget som det offentlige. På dette fortæller Nørmark, hvad pseudoarbejde er, hvor udbredt det er og hvordan det kunne gå så galt.
Dennis Nørmark, har sammen med filosoffen Anders Fogh Jensen udgivet debatbogen ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”, der øjeblikkeligt strøg til tops på bestsellerlisten.

Læs om de øvrige keynotesessioner hvor du kan opleve chefkonsulent hos Djøf Pia Ravn, rådgiver og facilitator Bastian Overgaard og Agil Enterprise Coach hos Syndicate Katrine Hald Kjeldsen.

Alt dette får du også på Symposiet Projektledelse

Symposiet fokuserer i år på brydningstiden – og projekterne. 20 seminarer er fordelt på fem temastrømme, hvor vi graver dybere i hvilke kompetencer og relationer, der er brug for, vi ser nærmere på værdiskabelse samt hvilke dilemmaer, der også opstår midt i brydningstiden, og sidst men ikke mindst, vender vi temaet fra et mere akademisk perspektiv. Se hele programmet.

Vil du vide mere?

Læs meget mere om konferencen, priser samt tilmelding. Du er også velkommen til at kontakte os på symposiet@danskprojektledelse.dk / tlf. 48 24 14 88.

Louise Kærbo

Kommunikation, markedsføring, web samt tidsskriftet Projektledelse hos Dansk Projektledelse.


Styrk dit netværk

Bliv en del af et stærkt netværk, der tør videndele og udveksle erfaringer for at løfte projektarbejdet.

Bliv medlem af DPL