Mød de nominerede som årets unge projektleder og årets virksomhedsleder

Hvem bliver kåret som årets unge projektleder og årets virksomhedsleder?

Det afsløres tirsdag 28. maj i København på årets Awards Dinner, der afholdes i forbindelse med Symposiet Projektledelse.

For 3. år i træk uddeler Dansk Projektledelse priser til dem, der har gjort det helt exceptionelt godt inden for ledelse af projekter i det forgangne år. Der uddeles en pris til årets unge projektleder og en pris til årets virksomhedsleder. Priserne overrækkes af konferencier Cecilie Beck.

I kategorien årets unge projektleder, lægges der særligt vægt på at personen er et naturtalent som projektleder, har valgt ‘Projektleder’ som karrierevej, og har gjort en afgørende forskel og er gået til et projekt med friske øjne og ung energi.

I kategorien årets virksomhedsleder, lægges der særligt vægt på at personen har tilpasset sin virksomhed for at sikre gode rammer for projekternes succes, og på særlig vis løftet virksomhedens projektkompetencer samt har opnået positive mål og resultater.

I år har vi fornøjelsen at præsentere tre lysende talenter i den “unge” kategori og to garvede talenter, som årets virksomhedsleder. Nedenfor kan du læse om de fem nominerede, der kæmper om de to priser:

Årets unge projektleder

Elisabeth Eiberg, Salling Group
I et komplekst projekt med mange partnere har Elisabeth taget rollen som projektleder med fast og kærlig hånd. De teams, som Elisabeth har haft ansvaret for, har ikke været i tvivl om opgaverne, har altid kunne få assistance, når der var udfordringer, og sparring, når summen af udfordringer synes for stor. Senior stakeholders og gamle sure projektledere er med et smil blevet sat på plads med fakta og har nogle gange stået med røde ører, når aftalte opgaver ikke var leveret til Elisabeth til tiden.

I projektet har Elisabeth både fungeret som projektleder, Scrum Master og Test Manager. Hun er gået til opgaverne med en ukuelig vilje til at lære og søge viden indenfor og udenfor projektet.
Ved siden af projektarbejdet har Elisabeth deltaget i den fortsatte udvikling af vores projektmodel og givet værdifuldt indspark til metoder og udfordret vanetænkning.
Hvis Elisabeth fortsat udbygger sin værktøjskasse og søger udfordringerne vil intet projekt være for svært.

Esper Sejersen Riis, SKOV A/S
Esper har været med til at udvikle digitale services, der på sigt kan bidrage til SKOVs omsætning, der i dag stort set udelukkende kommer fra traditionelle mekaniske løsninger. Esper fik i samarbejde med en ekstern konsulent kørt nogle hurtige idé-sprints på digitale services, som kunne være af interesse for SKOV´s brede kundekreds. Han satte som projektleder sig i spidsen for hurtigt at få lanceret nogle gratis MVP (Minimum Viable Products), som hurtigt kunne blive aftestet hos potentielle kunder.

Esper ville ikke lade sig bremse af mangel på interne ressourcer, så sammen med et par andre ansatte scannede han konsulentmarkedet for webudviklere og fandt et russisk firma, som SKOV i dag har et fremragende samarbejde med. SKOV har senere, med Esper som stærk drivkraft, i et agilt miljø udviklet og leveret flere digitale services, hvortil der ligeledes er udviklet en web-betalingsløsning, der gør firmaet i stand til finansielt at håndtere kunderne.


Mikkel Clemmensen, Salling Group

Mikkel har været projektleder for to kritiske projekter i Salling Group. Begge med formål at bane vejen for vores hovedleverance ved at sikre, at den nødvendige infrastruktur blev etableret. Det er projekter, der kræver man er i stand til hurtigt at tilegne sig dyb teknisk indsigt for sammen med både interne og eksterne specialister at kunne finde den kritiske vej og planlægge, hvordan men også håndtere risici ikke blot for projektet, men også for den daglige drift. Det er projekter, der kræver, man er i stand til at håndtere mange forskellige stakeholders på mange niveauer i mange forskellige situationer.

Det kræver, man er i stand til at diktere en vej og tage de beslutninger, det kræver – og som specialisterne anerkender – også selvom, de ikke nødvendigvis er enige. Det kræver så absolut, at man anerkender menneskerne i projekterne og forstår at få dem til at spille sammen, også når der er kriser.

Alt dette og meget mere har Mikkel, uden at kny, kastet sig ud i og lykkes med. Mikkel er ligeledes skarp og har et godt mennesketække.

Årets virksomhedsleder

Lene Svenningsen, Jyske Bank
Lene har gennem mange år som leder udvist dygtig og ansvarsfuld ledelse i både BRFkredit og nu i Jyske Bank. Lene er engageret, velforberedt og positiv i sin tilgang til både udfordringer og den daglige ledelse. Lene sørger for at rammerne omkring afdelingen/området/projektet er klare og giver gerne en hånd med, når ledelsesopbakning er påkrævet.

Lene har været leder både for projektledere og den agile transformation, der blev gennemført i BRFkredit, hvilket krævede en særlig opmærksomhed på at finde frem til hvilken rolle (om nogen) en projektleder/projektchef skulle have. Lene var aktivt med under selve processen med at finde frem til hvorledes tværgående ’projekter’ skulle afvikles i den agile verden, og var i den efterfølgende dagligdag, ansvarlig for porteføljestyringen, hvilket krævede netop det engagement, som er kendetegnende for Lene og som hun på nuværende tidspunkt udøver i sin ledelse af CRM-teamet.

Lise Lykke Steffensen, NordGen
Lise-Lykke Steffensen, er kommet til virksomheden NordGen, der har en diversitet af medarbejdere fra de nordiske lande. Lise-Lykke har formået at samle medarbejderne til at trække i samme retning og har givet medarbejderne en fælles forståelses for et fælles mål for organisationen. Der er blevet skabt grundlag for forskellige projekter kan starte, med et kendt scope og mandat. Lise-Lykke har skabt et godt grundlag i organisationen for at kunne gennemføre projekter, så det har været muligt at få nogle successer for projektlederne, og flere har mod på at blive projektleder, dertil har flere medarbejdere søgt efter at blive uddannede projektledere, for at kunne støtte op om gennemførelsen af nye projekter.

Lise-Lykke er god til at stille klare mål for sine medarbejdere, og samle organisationen om projektarbejde, for på den måde at kunne motivere dem til at prøve forskellige ting af og have flere små sejre med at arbejde sammen på tværs af organisationen. Det lykkes at få mere glæde ind i kulturen i organisationen. Medarbejderne på tværs af afdelingerne, løfter i fællesskab igennem forskellige projekter, hvor de prøver sig selv af. Man bliver smittet af Lise-Lykkes smil og positive gå-på-mod.

Læs om sidste års nominerede og vindere.

Kompetencer i agile organisationer

Illustration: https://www.flickr.com/photos/davegray/6865783267

Tidsskriftet Projektledelse vil i næste udgave sætte fokus på kompetencer i agile organisationer

Agile principper og arbejdsmetoder er over de seneste 15 år blevet udbredt og implementeret, og er nu blevet dagligdag i mange organisationer. Det kræver delvis nye og justerede kompetencer at lede projekter, programmer og porteføljer, og ikke mindst at færdes og kunne fungere i organisationer helt eller delvis designet efter agile principper og arbejdsmetoder.
Men hvilke kompetencer er særlig afgørende for at kunne præstere i organisationer, som har adopteret det agile mindset? Vi vil med denne udgave af tidsskriftet stille skarpt på, hvilke konkrete kompetencer, der er særlig vigtige for at få succes med de mange omfattende agile transformationer, og for at kunne håndtere de udfordringer, som helt naturligt følger med.
Med al respekt for de udfordringer, der er forbundet med at få et selvorganiseret scrum-team til at fungere effektivt; en anderledes kompleks udfordring er det, når hele organisationen skal blive agil, hvilket sagt med andre ord betyder, at hele organisationen skal skifte mindset, for den agile organisation sætter mindset over metoder og processer.

Det agile mindset handler om at forskyde fokus fra en kultur overvejende kendetegnet ved styring og kontrol mod en ny kultur, hvor værdiskabelsen er i fokus.

Det agile mindset hviler også på en erkendelse af, at projekters omverden er alt andet end statisk og forudsigelige, men snarere kendetegnet ved begrebet VUCA (Volatile, Uncertain, Complex, Ambigous).

Organisationer har brug for nye agile ledere, der evner at adoptere det agile mindset, som kræves for at kunne tilpasse sig vilkårene i en VUCA-verden: uforudsigelighed og konstante forandringer. Men de nye agile ledere skal også kunne bygge bro mellem to verdener: den ”gamle” plandrevne og den nye VUCA-verden med værdiskabelsen i fokus.

Hvilke erfaringer og holdninger har du?

Byd ind med en artikel, og fortæl om dine erfaringer med agile transformationer. Fokus skal være på de udfordringer, der følger med og på de kompetencer, som ifølge dig, er særlig vigtige at besidde. Artiklen må meget gerne skrives som debatoplæg med dine egne (kritiske) holdninger som omdrejningspunktet.

Tidsskriftet Projektledelse udkommer næste gang til august 2019.

Fristen for aflevering af synopser på artikler er torsdag den 6. juni. Synopser sendes til tidsskriftet@danskprojektledelse.dk.  Download synopsis-skabelon.

Bliver din synopsis udvalgt af redaktionen, skal den færdige og korrekturlæste artikel afleveres senest tirsdag den 13. august.

På forhånd tak for dit bidrag – vi glæder os til at høre fra dig.

 

Mindeord for Steen Lichtenberg

Af Henrik K. Søndergaard, HKS-Consult

En epoke sluttede, da Steen Lichtenberg gik bort d. 19. marts i al stilhed.

Steen har i sit lange erhvervsliv haft stor betydning i projektverdenen. Han udviklede på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) metoden til Successiv Kalkulation i 70’erne og videreudviklede den sammen med andre på DTU til Successiv Princippet – en model til fx at lave robuste budgetter og planer.

Steen var i 1975 medstifter af foreningen Dansk Projektledelse og var foreningens første formand i årene 1975-79. Siden var Steen i alle årene et trofast medlem af foreningen. Desuden var Steen også en aktiv foredragsholder, ifm. Projekt Symposierne.

Steen udgav i 2000 sit livsværk i bogen ’Proactive Management of Uncertainty using The Successive Principle’. Steens model opnåede stor succes og bruges fortsat i dag. Fx er hans metode indført ved lov i den Norske offentlige sektor (Anslagsmetoden), hvor metoden benyttes i store projekter. I 2008 blev metoden pr. lov også indført i den Svenske offentlige sektor for alle store infrastruktur projekter over 100 Mill. SEK.

Steen var meget fagligt engageret og kæmpede for, at metoden skulle vinde indpas i Norden. Fx arbejde han for tre nordiske forsvar, og ikke mindst satte han sit præg på estimering og planlægning af projekter i Vejdirektoratet igennem mange år. Han arbejde også for Svensk Kärnkraft ifm. estimering af omkostninger for nedrivning af svenske a-kraftværker. Hans skrev også en række internationalt anerkendte artikler om emnet.
De sidste år arbejde han med at udbrede metoden i Danmark.

Steen blev 88 år og efterlader sin kone Bente, to børn og fire børnebørn efter et lang ægteskab med bl.a. tennis to gange om ugen med sin kone.

Ære være hans minde.