TIRSDAGS TIMEN – live!

Vær med i dialogen om ledelse af projekter – hver anden tirsdag kl. 8.30 på Spotify Live!

Vores filosofi er, at jo oftere du italesætter din viden, handlinger og problemstillinger, jo bedre bliver du også til at reflektere og få læring ud af dit eget arbejde. Det skader jo aldrig at blive klogere!

Indtil nu har vi afprøvet forskellige tidspunkter på dagen for afholdelse af Tirsdagstimen, og vi har nu lagt os fast på Tirsdag morgen
kl. 8.30-9.30 hver anden uge. 60 minutter, hvor mange alligevel læser mails eller er på vej på arbejde i bilen eller toget.

Hvorfor ikke klikke ind på appen Spotify Live! og få lidt inspiration fra morgenstunden? Vi taler om alle kompetencer inden for projektledelse, og vi taler med alle typer ledere af projekt, som alle er medlemmer af DPL. Muligheden for at udvide dit netværk følger med som bonus.

Læs mere om datoer og emner – klik her.

TIRSDAGS TIMEN – live!

Vær med i dialogen om ledelse af projekter – hver anden tirsdag kl. 8.30 på Spotify Live!

Tirsdagstimen Live! er til dig som vil holde dig skarp i ledelse af projekter ved at italesætte det du selv gør og blive inspireret af andres tilgang indenfor samme specifikke kompetence. Dette er dit Klubhus – det er din mulighed for at byde ind med dine synspunkter og erfaringer, hvis du har lyst. Men du er også velkommen til blot at lytte med og få inspiration og gode råd, om ledelse af projekter, fra de andre medlemmer. Vores medlemmer er en god blanding af nye og garvede projektledere på alle niveauer. Derfor giver det så god mening, at vi blander dem på kryds og tværs i Klubhuset. Netop på den måde kan alle bidrage med og modtage inspiration, tips og viden inden for alle typer af projekter, fagområder og brancher.

Se datoer og emner for de næste Tirsdagstimer her!

Af Sven Demant – bragt i DPL Magasinet, juni 2022

Bæredygtig projektledelse – er det et varm-luft-begreb, eller kan det få substans?

- Artikel af Annette Vendelbo
Agil ekspert, forfatter og podcaster
annette@agilagenda.com

Begrebet bæredygtighed bruges efterhånden i enhver sammenhæng. Også i projektledelse. Men hvad betyder det egentlig, og hvordan får vi gjort bæredygtighed til andet end velmenende varm luft og gør det til noget meningsfuldt i vores projektvirkelighed?

Lad os se på, hvad bæredygtig projektledelse egentlig er. Der er (endnu) ikke nogen vedtagen norm for det, men her er min definition.

“Bæredygtighed i projektledelse betyder, at man som projektleder beskytter sit team mod at blive overbebyrdet, ved at skabe balance mellem kapaciteten og kompetencerne i teamet og den efterspørgsel, der er efter disse”.

Lad os se på, hvad bæredygtig projektledelse egentlig er. Der er (endnu) ikke nogen vedtagen norm for det, men her er min definition. Hvilke vaner skal ændres?

Denne type bæredygtighed burde være normen, uanset metodevalg. Det er bare nemmere sagt end gjort, når ambitionerne skal gøres til virkelighed.
Vi er nemlig oppe imod indgroede vaner, der skal ændres, før det kan ske.

Her får du 3 eksempler:
1. Ledelseskulturen, herunder push versus pull (skub versus træk)
2. Modenheden og arbejdsdisciplinen i (projekt)teams
3. Troen på, at utilization er en brugbar målestok

1. Ledelseskulturen, herunder push versus pull

I alle de organisationer, jeg har haft berøring med, har ledelsen startet flere projekter/initiativer, end organisationen havde båndbredden eller kompetencerne til at gennemføre. Konsekvensen har været forsinkede leverancer, småsure kunder og frustrerede og flade medarbejdere.

Ofte udstikker (”pusher”) man deadlines, som er baseret på ønsketænkning eller mavefornemmelser. Der er en ubegrundet ”hvor svært kan det være”
tilgang, og det skal jo gå galt. Sidder man med sit Excel-ark og siger: ”30% til projekt A, 25% til projekt B, 45% til det nye ”strategiske” projekt C”, ser det måske meget tilforladeligt ud, men virkeligheden er ikke et Excel-ark. Det man i virkeligheden gør, er at ”skubbe” nye opgaver til sin allerede ophængte organisation.

Det rationelle ville være, at vente til noget igangværende er færdigt. Derefter kan organisationen ”trække” nye opgaver, når der er ledig kapacitet. Bruger man pull-princippet, undgår man ineffektiv task-switching og reducerer det uundgåelige overhead, det medfører, men altid glemmes i Excel-arkene. Man reducerer samtidig mængden af forsinkede projekter og ikke mindst stressniveauet i organisationen.

Som projektleder kan man bidrage til større bæredygtighed ved at kvantificere de afledte omkostninger og konsekvenser ved at starte nye opgaver/projekter op, når kapaciteten allerede er opbrugt.

2. Modenheden og arbejdsdisciplinen i organisationen/projektteams

Hvis bæredygtig projektledelse skal fremmes, kommer meget an på ledelsen vilje til det. Men ikke alt kan lægges over på ledelsen.

De fleste projektteams styrer meget i deres hverdag og den måde, de arbejder på.

Intet er mere motiverende end at arbejde i et ”high-performance team”. Det er det team, som mange snakker om, men kun få har set. Disse teams arbejder struktureret, men med høj disciplin og høj transparens. Som projektleder ved man altid, hvor man står. Alt sker som aftalt, og “man kan stole på de data, der ligger i systemerne”.

Er der transparens, kan man se, hvor der er ubalancer, og hvem der måtte være overbebyrdede og skal aflastes.

Denne transparens findes langt fra altid. At skabe transparens kræver disciplin, og ikke alle projektteams er lige disciplinerede. Manglende disciplin stikker kæppe i hjulet på bæredygtigheden.

Første skridt er derfor at facilitere, at teamet bliver mere disciplineret og lærer at sige nej til uplanlagte opgaver, der ofte kører under radaren, men tager kapacitet. Alle har ansvar for at skabe den transparens, der giver velovervejet beslutningstagning på et oplyst grundlag.

3. Troen på, at utilization er en brugbar målestok.

Begrebet ”utilization” har i årtier været brugt som målestok for, om folk var effektive.

Intet kan, være mere forkert. Den eneste målestok, der bør være interessant, er om folk effektivt leverer noget, der kan bruges.

Hvad betyder det, at folk sidder travlt optaget ved deres skrivebord, hvis de kun sjældent får gjort noget færdigt?

På billedet til venstre er vejene 100% udnyttet (utilized), men alt står stille.

På det højre billede er vejene ikke fuldt udnyttet, men bilerne kommer uhindret frem. Der er ingen køer, men ubrudt flow. Hvor vil du helst køre?

Samme tankegang bør bruges ved videnarbejde, men kun få gør det. De fleste er optaget af, om medarbejdernes tid er fuldt udnyttet. Det giver en følelse af tilfredshed at se, at alle har tiden fuldt besat, det giver bare ingen garanti for, at de producerer værdi.

Hvis man måler travlhed, får man travle medarbejdere, men ikke nødvendigvis flow og værdiskabelse. Man ved, at 100% ressourceudnyttelse er uproduktivt, fordi manøvrerummet forsvinder. Derfor burde det logiske skridt være at droppe denne ligegyldige målestok, og i stedet måle flow og værdiskabelse.

Bæredygtig projektledelse går i denne sammenhæng ud på at bruge sine ressourcer optimalt, samtidig med at presset lettes og der produceres mere. Denne ambition støder desværre mod den nærmest dogmatiske tilgang til utilization. Vanens magt er stor, men dem der bryder den, får hurtigt konkrete resultater.

Bæredygtighed i projektledelse er muligt, men…

Der er således mange gode grunde til at stræbe efter større bæredygtighed i projekter. Både set fra organisationens og medarbejdernes perspektiv.

Tager man denne type bæredygtighed alvorligt, vil man se, at flere projekter gennemføres hurtigere og stressniveauet daler. Der er ikke meget at betænke sig på, men viljen skal naturligvis være til stede. Både hos ledelsen og medarbejderne.

Ingen forandringer kommer af sig selv. Har I viljen til at gå efter større bæredygtighed i jeres projekter? Det betaler sig med garanti!

Ingen forandringer kommer af sig selv. Har I viljen til at gå efter større bæredygtighed i jeres projekter? Det betaler sig med garanti!

– Artikel af Annette Vendelbo
Agil ekspert, forfatter og podcaster
annette@agilagenda.com

Det nye DPL Magasin er på gaden nu

Det nye magasin er på gaden

Bæredygtig ledelse af projekter

Den nye udgave af vores medlemsmagasin er på gaden nu. Måske har du modtaget det i posten? Ellers er det lige på trapperne.

Du tænker måske på miljøet, regnskoven og om det virkelig kan passe at man stadig udgiver magasiner fysisk. Vi har valgt at gøre det i år som en test, for mange af vores medlemmer har givet udtryk for, at de har savnet det fysiske magasin i Corona-tiden.

Derfor lader vi nu dig selv vælge. Hvis du fremover kun vil modtage magasinet online, så send os en mail på info@danskprojektledelse.dk. Så sidder Rasmus klar til at indtaste dine informationer. Du må meget gerne også tage stilling til om alle informationer om dig er korrekte, og så kan Rasmus rette det hele samtidig.

Vi håber at du vil nyde vores Svanemærkede og FSC mærkede magasin – og give det ekstra eksemplar til en god kollega eller kontakt i dit netværk.

Læs gerne følgebrevet, hvor der står lidt om vores tilbud til nye medlemmer. Vi vil nemlig gerne være endnu flere engagerede medlemmer hos DPL, og det har vi brug for din hjælp til.

Læs magasinet online her Klik her