Hermed min feedback:
Min forhåbning 7, mit udbytte 10.
Gruppestørrelsen endte med at være rigtig god – 7 stk. er ok til Teams og alle bød ind med cases og deltog aktivt på møderne. Teams gjorde det muligt at mødes på tværs af landet, uden at skulle hive en hel dag ud af kalenderen.
Charlottes facilitering var til UG og fint at få lidt teorianbefalinger med ud til de forskellige cases.
Formen fungerede godt – altså læs teori og case samt forbered uddybende spørgsmål inden mødet og på mødet høre evt. opdateringer i casen inden de uddybende spørgsmål. Afsluttende med analyse.
Det har været superinteressant, at få jeres input til min egen case og dermed se sagen udefra og få belyst nogle vinkler, som jeg ikke selv havde tænkt over.
Ligeledes har det været interessant at blive ’budt ind’ i jeres verden og høre om jeres cases og ikke mindst høre de mange uddybende spørgsmål og analyser.
Har fået nogle værktøjer med mig til at se på konflikter på en ny måde, men er også ydmyg over for kompleksiteten – som mange cases også viste.
Stort tak for det.
Med venlig hilsen
Trine Renner Grundahl | Director | CGI Denmark
Kære alle,
Her er mine øvrige betragtninger til min forhåbning (7-tal) og mit udbytte (9-tal).
Synes dilemmadialogformen ift. den aftalte proces (situation, involverede, status, konsekvens) har været god.
Dels den korte pitch runde, dels mulighed for at sende yderligere materiale til genlæsning. Vi fik hurtigt etableret en skitse vi har fulgt fra gang til gang med løbende tilpasninger ift. hverdagens aktualiteter når de har banket på døren.
Derudover har tilgangen (før og under) de individuelle gennemgangsmøder også været afgørende ift. at styre generelt men også specifikt ift. en virtuel mødeform hvor det er sværere at afkode de nonverbale signaler.
Sidst men ikke mindst blev der på 1. møde opbygget en psykologisk tryghed pba. en fælles psykologisk kontrakt om, at ”fortrolighed er en æressag” – som de siger i Olsenbanden filmene 😊
Endelig har det været gruppens store styrke at du Charlotte har været med hele vejen. Dels ift. den løbende hjælpefacilitering (at alle følger tilgangen). Dels de mange gode konkrete input når vi har holdt vores forskellige dilemmacases op imod det udsendte teoribagtæppe eller links til andet materiale jeg løbende frekventerer.
Det har været en fornøjelse og jeg ønsker jer alle en god sommer indtil vi mødes igen i efteråret.
Alt godt.
Med venlig hilsen
Morten Thyme Falck
Specialkonsulent
Driftsplan
Jeg har deltaget i Dansk Projektledelses Tx3, og det forløb jeg har deltaget i har været absolut awesome. Erfaringerne som måske kan bruges i andre forløb her forsøgt kogt ned til gode råd;
- Afgørende med en tovholder, der tager ansvaret (indkalde, opfølgning, holde fast)
- Afgørende med dygtig facilitator med viden om emnet (så det bliver indholdet der bestemmer faciliteringen – og som kan komme med ekspertkommentarer og pege på teori relateret til emnet; at facilitator ’vil noget’ med emnet
- Få men comittede deltagere
- Alle deltager og alle bidrager – fællesskabet udvikles ved at deltage i det
BH Sharmila
Sharmila Holmstrøm Juhlin | KP
Chefkonsulent, lektor