Allan Krüger-Jensen modtager ærespris for enestående bidrag til IPMA

, //af

Allan Krüger-Jensen blev hædret med en ærespris ved IPMA’s verdenskongres i Berlin for sit store bidrag til projektledelsesfaget igennem mere end 25 år.

 

Projektledere fra hele verden var samlet i Berlin den 17. – 19. september, hvor IPMA afviklede sin 34. verdenskongres.

Programmet var spækket med fagligt indhold og rig mulighed for at netværke på tværs af landegrænser.

Derudover blev der traditionen tro uddelt en række priser til personer og projekter, der har udmærket sig inden for projektledelse i det forgangne år.

Fejringen i Berlin markerede samtidig en skarp milepæl for IPMA, som i 2025 har 60-års jubilæum. I den forbindelse uddelte organisationen en række særlige ærespriser.

En af disse priser tilfaldt Allan Krüger-Jensen, der til dagligt er certificeringsleder hos IPMA Danmark. Allan blev hædret med en ærespris for sit enestående engagement og bidrag til IPMAs udvikling gennem mere end 25 år samt for udviklingen af projektledelsesfaget på verdensplan.

Prisen blev overrakt foran et internationalt publikum bestående af projektledere, eksperter og beslutningstagere fra hele verden.

– Jeg er utrolig stolt over prisen. IPMA har i mange år været vigtig del af mit arbejdsliv, så jeg er meget beæret over at blive anerkendt for min indsats. Det har været en fornøjelse at være med til at fremme projektledelsesfaget – både her i Danmark og globalt, lyder det fra en glad Allan Krüger-Jensen.

 

Casper Holm
Jeg er uddannet journalist og udfører en række forskellige kommunikationsopgaver for DPL.