Call-for-Content: Vil du være med til at forme Projektforum 2026?

, //af
Dansk Projektledelse og Dansk IT glæder sig til endnu engang at afholde Projektforum den 26.-27. oktober 2026 – konferencen for alle, der arbejder med projekter, porteføljer, initiativer og programmer.

Vi er i fuld gang med planlægningen og måske har din organisation lyst til at bidrage med et oplæg?

Har I en case, et perspektiv eller viden, der kan inspirere andre? Så vil vi meget gerne høre fra jer.

Temaer for 2026

I år ønsker vi at sætte fokus på disse gennemgående temaer:

  • Projektmiljøer – sådan skaber vi attraktive rammer for fremtidens projektledere
  • Projektværktøjer – projekthåndværk der skaber værdi
  • AI i projektledelsen – muligheder, dilemmaer og ny praksis
  • Product management og projektledelse – konkurrenter eller stærke samarbejdspartnere?

Læs mere om temaerne her

Du finder call-for-content skabelonen her

Her kan du også læse mere om rammerne og finde alle praktiske informationer.

Frist for indsendelse:

Senest den 23. februar 2026.
Herefter udvælger programkomitéen oplæg og sammensætter det endelige program.

Om Projektforum 2026

Konferencen samler førende eksperter, forskere, praktikere og ledere for at dele viden, best practice og de nyeste digitale løsninger og tendenser.

To intense dage med et skarpt fagligt program, inspirerende oplæg og engagerende workshops. Vi sætter fokus på nye modeller, metoder og tendenser i projektverdenen – og ikke mindst på de udfordringer og muligheder, der venter fremtidens ledere.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os på projektforum@danskprojektledelse.dk eller på tlf.: 4824 1488.

 Vi glæder os til at skabe endnu en stærk konference sammen med jer!

Med venlig hilsen

Dansk Projektledelse & Dansk IT

Dansk Projektledelse
Dansk Projektledelse er en medlemsorganisation for ledere af projekter, initiativer, programmer og porteføljer i Danmark. Vi er båret af medlemmer og vi er ledet af medlemmer i et tæt samarbejde med vores sekretariat. Vores vigtigste opgaver er at sikre, at der er rum og plads til dialogen mellem os – og det på tværs af brancher, sektorer og erfaringer.