DPL åbner for nye regionsgrupper

//af

I DPL lægger vi stor vægt på vidensdeling, netværk og faglighed.

Et vigtigt element i dette er vores regionale arbejde udmøntet i fire regionsgrupper fordelt efter geografi Nord, Midt, Syd (som også dækker Fyn) samt Sjælland.

Vi har brug for jeres støtte og indsats, da vi skal have genstartet regionsgruppen i Nordjylland og have opstartet den på Sjælland – har du lyst til at være med? Det kræver lyst og interesse for projektledelse samt medlemskab af foreningen.  Bor du i Midt og Syd, så er de også interesseret i at få nyt blod og input i deres grupper.

Du skal endelig ikke holde dig tilbage, selvom du måske synes, at din erfaring indenfor projektledelse ikke er så stor eller din virksomhed er lille – det handler primært om lyst til at lave faglige arrangementer for foreningens medlemmer i lokalområdet.

Regionsgrupperne er frivillige medlemmer af Dansk Projektledelse, som mødes fysisk eller online med henblik på at lave arrangementer for medlemmerne. Det kan være et virksomhedsbesøg eller en temadag.

Derudover plejer der at være et årligt kickoff-møde i januar/februar. Deltagelse i en regionsgruppe giver netværk, mulighed for at se spændende virksomheder i regionsgruppen og mulighed for sparring på ens projektudfordringer.

Der er også et årligt møde med foreningens formand. Regionsgrupperne støttes af vores sekretariat i forhold til markedsføring af arrangementerne, men ellers varetager de selv arbejdet.

Kontakt vores sekretariat på info@danskprojektledelse.dk for at høre mere eller tilmelde dig en af regionsgrupperne.

 

 

Casper Holm
Jeg er uddannet journalist og udfører en række forskellige kommunikationsopgaver for DPL.