En bog der læser sig selv – og forandrer sin læser
af Sara Løchte, Nordea Liv & Pension
Anmeldelse: “Jytte fra marketing er desværre gået for i dag” af Morten Münster
(Anmeldt i tidsskriftet PROJEKTLEDELSE #2018-2)
Morten Münsters bog er en slags adfærdsdesignmanual, der handler om at iagttage og udnytte alment menneskellige træk til indretning af en – endnu – bedre verden. Der er dog også tydelige eksempler på, at denne type viden ikke altid gør verden dejligere for alle – det gælder fx opdagelsen af, at der sælges mere hos Joe & The Juice, jo højere der skrues op for musikanlæggets volumenknap – kaldet „omsætningsknappen“ – særligt hvis juicebaren åbner dørene ud til gaden…
Jeg faldt selv over bogen på Saxo, hvor et temmelig langt uddrag er tilgængeligt. Det er bl.a. kapitel 1 Fem misforståelser om den virkelige verden. Men i modsætning til anden clickbait, hvor lokkende overskrifter dækker over rungende tomme læse-kalorier, så blev det her ved med at være interessant læsning. Og pludselig var alle 50 sider læst, og en overspringshandling var blevet til en værdifuld læseoplevelse. I kapitel 1 udstilles nemlig alle de gode intentioners møddinger af forfejlede forandringsinitiativer – på såvel det personlige plan (spise sundere, motionere mere og bruge færre penge) som på forretningsmæssigt eller samfundsmæssigt plan (bedre klima, sundhedsvæsen, uddannelse m.m.). Det er foruroligende, pinligt genkendeligt og stærkt underholdende! Resten af bogen blev anskaffet.
Du har to systemer til rådighed
Forfatteren tager i bogens indledende kapitel afsæt i nogle af nobelprisvinder og psykolog Daniel Kahnemans teorier om hjernens metode til at komme frem til en beslutning. En bærende teori i bogen går meget enkelt fremstillet ud på, at mennesker har to systemer til rådighed, når der skal træffes beslutninger. Gæt selv, hvilket system vi menneskelige dovendidrikker automatisk foretrækker:
System 1: Hurtigt, automatisk, ukontrolleret, ubevidst og intuitivt
System 2: Langsomt, reflekterende, kontrolleret og bevidst
Hvad i alverden skal vi så gøre ved vores egen og kundernes/brugernes begrænsede båndbredde, dovne hang til system 1-beslutninger og tendens til overmod? Det ville have været godt at læse resten af bogen med en skriver i hånden til udbygning af noteapparatets idekatalog. Metoder til fastlæggelse af adfærd (kapitel 2), barriereanalyser (kapitel 3), (løsningsdesign som gør det let, vanedannende, bemærkelsesværdigt og menneskeligt (kapitel 4) og hints til gode test (kapitel 5) kan fint omsættes til egne projekter. Men igen tog den ene side i bogen den næste – mit underholdningshungrende System 1 tog simpelthen over.
Reelle adfærdsanvisninger, fremfor „corporate bullshit“
Metodeanvisningerne starter nu også ret morsomt i kapitel 2 Definer den ønskede adfærd, som ordinerer konkrete reelle adfærdsanvisninger, fremfor „corporate bullshit“ i form af uhåndgribelige visioner om at „gå en ekstra mil“, „være kundevendte“ eller „gøre en forskel“. Jeg rider gerne med på forfatterens kæphest om, at hvis chefen ikke på stående fod kan konkretisere en vision med et par eksempler på, hvad visionen betyder af ønsket adfærd(-sændring), så bimler bullshit-alarmen. For jeg fandt heller aldrig ud af, hvordan min første arbejdsplads (en styrelse i staten befolket med mange dygtige revisorer og jurister) skulle udleve visionen om at være „Funky“. Så selvom de mange fjollede visioner rundt omkring løfter stemningen, når der fnises igennem i fredagsbaren, så gør det ikke noget, hvis organisationskonsulenterne lige læser med her.
I kapitel 3 om barriereanalysen giver bogen rigtig mange eksempler på, at skrivebordsøvelsen ikke slår til, når reelle barrierer for borgeres, brugeres og kunders hensigtsmæssige adfærdsændringer skal findes. Pointen er, at man må ud og observere i virkelighedens verden. Bogen beskriver kort mange forskellige måder at gennemføre undersøgelser på samt fordele og ulemper herved.
Moment of power
Kapitel 4 om at designe løsningerne let, handler også om at gøre det svært at gennemføre uønskede handlinger, om at ramme modtagerens „moment of power“ og om at „sætte uhøflige deadlines“. Et eksempel på det sidste er de stressende og købsmotiverende meldinger på bookingsider for hoteller o.l. om, at „der er kun 2 værelser tilbage af denne slags“. Under overskriften:
Sådan bruger man knaphed til at få folk til at gøre noget kedeligt giver forfatteren i øvrigt tips til, hvordan man får kunder til at – om ikke at interessere sig for så i hvert fald – logge ind og give nødvendige oplysninger på selvbetjeningsløsninger i pensions- og forsikringsbranchen. Som dedikeret medarbejder i denne interessante branche forstår jeg naturligvis ikke helt dette eksempel, men kan på den anden side heller ikke huske, hvornår jeg sidst har været inde på selvbetjeningsløsninger for min egen pensionsordning…
Resten af kapitel 4 er lige så propfyldt af underfundige pointer. Men det kan jo ikke vare ved: Som læser af metodebøger undgår man som regel ikke det afsluttende kapitels vanlige pligtlæsning, som ofte handler om evaluering og typisk kun appellerer til den meget sjældne medarbejder-race: „De gode afsluttere“. Denne bogs sidste kapitel handler om Test, og søreme om ikke også dette kapitel kom godt op at flyve på ryggen af 5 dårlige undskyldninger for ikke at teste – herunder kollegaen Jens, som har haft videnskabsteori på RUC og derfor underkender al anden testning end dobbeltblændede forsøg med randomisering m.m.
Udover at få en sjov læseoplevelse, så kan projektledere bruge bogen som inspiration til både interessenthåndtering og i arbejdet med at forbedre projektproduktsucces. Her er rigtig meget at hente for projektledere med agilt drevne og meget kundevendte projekter. Og orker dit „system 2“ ikke lige at skaffe og læse faglitteratur, så kan forfatteren, Morten Münster, opleves „live“ på årets symposium i Dansk projektledelse (23.-24. maj) både som taler og som deltager i paneldebat nr. 4.4.
Et sprogligt festfyrværkeri
Bogen er et sprogligt festfyrværkeri at læse. Selvom den indre sprognørd normalt gerne kløjs i „konsulentsprog“, hvor britiske gloser kastes kækt omkring i teksten, så sker det her på en så charmerende måde, at man må overgive sig! Sproget er varierende, dybt underholdende og billedskabende med mange pudsige vendinger og gode greb. Fx giver følgende opremsning om, at forandringer skal ramme menneskers „moments of power“, mindelser om indledningen til kult-filmen Trainspotting: „Denne tidslomme er alt hvad du får, så hvor er du henne netop nu? Du skal være i margenen af min facebookside. Du skal ringe mig op. Du skal være i min postkasse, til mit fællesmøde og i min One-2-One. Du skal have skrevet manuskriptet til min nabos anbefaling af dig. Du skal være helt oppe i mit ansigt.“
Bogen er fuld af formidlet viden, eksempler og refleksioner – alt sammen så fint sammenvævet, at man næsten kan mærke hjernevindingerne ommøblere sig selv i realtid. Dette er en bog om forandringer, som starter med at forandre sin læser! Meget bedre bliver det jo ikke! //