Fremtidens projektleder – er du klar til de største forandringer?

//af

Projektlederrollen er under forandring som aldrig før. Nye krav til projektmiljøer, et tættere samspil med product management, AI i hverdagen og stigende fokus på værdi og governance ændrer spillereglerne.

På Projektforum 2026 den 26.-27. oktober på Nyborg Strand sætter Dansk Projektledelse og Dansk IT spot på netop de forandringer – og på, hvad de betyder for dig som projektleder, PMO, leder eller produktansvarlig.

Her kan du læse mere om de fire nøgleområder, vi går i dybden med:

1. Projektmiljøer, der tiltrækker og fastholder dygtige projektledere
Hvordan skaber vi rammer, kultur og governance, der både udvikler, engagerer og fastholder projektledere – særligt de yngre generationer? Vi ser på samspil mellem projektledere, styregrupper og ledelse og på, hvordan psykologisk tryghed kan gå hånd i hånd med stærk styring og fremdrift.

2. Product management & projektledelse – konkurrenter eller makkerpar?
I mange organisationer står projekter og produkter side om side. Men hvad sker der i praksis, når projektleverancer møder løbende produktudvikling og brugerkrav? Vi undersøger, hvordan tydelige roller, fælles sprog og god governance kan skabe synergi i stedet for konflikter.

3. AI i projektledelsen – fra buzzword til konkret praksis
AI er på vej ind i projektlederens værktøjskasse: planlægning, risikovurdering, rapportering og beslutningsstøtte. På Projektforum udforsker vi både muligheder og dilemmaer: Hvordan bevarer vi faglig dømmekraft, etik og transparens – samtidig med at vi udnytter potentialet?

4. Projektværktøjer, der faktisk skaber værdi
Et solidt projekthåndværk er stadig fundamentet. Vi arbejder med værktøjer og metoder, der styrker overblik, beslutningskraft og gevinstrealisering – og ser på, hvordan klassiske discipliner som risiko, interessenthåndtering og opfølgning kan bruges mere dynamisk og kontekstnært.

Læs mere om Projektforum og tilmeld dig her.

 

 

Dansk Projektledelse
Dansk Projektledelse er en medlemsorganisation for ledere af projekter, initiativer, programmer og porteføljer i Danmark. Vi er båret af medlemmer og vi er ledet af medlemmer i et tæt samarbejde med vores sekretariat. Vores vigtigste opgaver er at sikre, at der er rum og plads til dialogen mellem os – og det på tværs af brancher, sektorer og erfaringer.