Symposiet flytter i år til Billund
Hvorfor er symposiet flyttet til Billund – hvad skal det nu til for?
Til oktober løber Dansk Projektledelses Symposium af stablen – og vi glæder os helt vildt!
Denne gang – og for første gang nogensinde – har vi placeret Symposiet midt i Jylland.
Tre gode grunde
Der er tre grunde til, at vi flytter til Billund:
- Vi ønsker at styrke netværk og interaktion.
- Økonomi – mere indeholdt i prisen
- Play it safe
Hvorfor er det tre gode grunde? Vi uddyber her…
Vi ønsker at styrke netværk og interaktion
Ved at placere Symposiet på Hotel LEGOland, skaber vi en projektboble midt i Jylland.
Med to dage under samme tag kan vi i endnu højere grad opbygge stærke faglige og sociale relationer.
Vi tror på, at det er relationerne og netværket, og den læring, der kommer ud af dem, der er nøglen til værdien af et medlemskab i DPL.
Netværkselementet er således markant i centrum. Her skal ingen spredes for alle vinde på Københavns mange hoteller – eller fare til og fra.
Økonomien – lad os bare være ærlige
Der vil altid være nogen, der skal rejse længere end andre for at komme frem. Det undgår vi ikke.
Men økonomien omkring et event i Billund giver os muligheden for at tilbyde både Award Dinner OG overnatning mellem de to dage som en del af deltagerprisen.
Med de ekstra ydelser indeholdt i prisen er deltagergebyret for medlemmer endda stadig lavere, end når vi tidligere har afviklet i København.
Play it safe
Vores aftale med Hotel LEGOland er særdeles favorabel i den forstand, at vi kan afbestille, hvis du ikke tilmelder dig. Det kan vi ikke gøre i hele perioden frem til Symposiet. Derfor har vi brug for din tilmelding NU, hvis du synes Symposiet i år ser fedt ud – og meget gerne inden du går på sommerferie.
Tilmeld dig og tag bussen
Vi håber med denne info at have skabt klarhed over, hvorfor vi flytter til Jylland denne gang. Måske vi endda ligefrem kan aflive myten om, at der er længere fra København til Billund end der er den anden vej.
Synes du stadig, der er langt? Så udlodder vi 50 busbilletter fra Sjælland til Billund tidligt d. 25, oktober om morgenen og hjem igen d. 26. oktober om eftermiddagen, når programmet er slut.