Mindre snak – mere værdi

//af

I en tid hvor vi skal arbejde mere effektivt og levere resultater hurtigere – ville det så ikke være rart med mere fokus, fremdrift og fællesskab?

Mindre snak – mere værdi

Bastian Overgaard, manden bag princippet Silent co-creation, hjælper dig med at få mere fokus, fremdrift og fællesskab ved at bruge stilhed som arbejdsredskab. Resultaterne taler for sig selv. Du kan spare 20-50% af den tid, du i dag bruger i møder! Tid, der kan bruges på at skabe resultater!

Lyder det for godt til at være sandt? Måske, men det er ikke desto mindre, hvad Bastian Overgaard har hjulpet flere ledere med, ved at introducere dem til “dynamisk stilhed”. På symposiet i maj kan du opleve Bastian Overgaard, når han åbner dag 2 med sit keynote “Mindre snak – mere værdi”. Et keynote, der er tankevækkende og giver konkret inspiration til, hvad du selv kan gøre for at lukke støjen ude – og holde fokus på det, der giver mest værdi for dig.

Projekter i en brydningstid

Symposiet Projektledelses overordnede tema er projekter i en brydningstid. Her sætter vi ikke kun fokus på agile transformationer, men også på forhold som globalisering og distanceledelse, fra nationalt til internationalt team, fra projekt til drift, organisatoriske, kulturelle og andre adfærdsrelaterede forandringer, forandringer i mindset og mentale modeller.

Symposiet byder på fire forskellige keynote-sessioner, hvor du foruden Bastian Overgaard kan opleve Dennis Nørmark, Pia Ravn og Katrine Hald Kjeldsen. Desuden kan du vælge mellem 20 forskellige seminarer, der med udgangspunkt i ‘brydningstiden’, dykker ned i begreber som kompetencer, relationer, værdiskabelse, dilemmaer samt en mere akademisk vinkel. Læs mere om temaerne eller gå til det fulde program.

Symposiet afholdes 26.-27. maj på Glostrup Park Hotel.
Se yderligere info om tema, priser og tilmelding.

Dansk Projektledelse
Dansk Projektledelse er en medlemsorganisation for ledere af projekter, initiativer, programmer og porteføljer i Danmark. Vi er båret af medlemmer og vi er ledet af medlemmer i et tæt samarbejde med vores sekretariat. Vores vigtigste opgaver er at sikre, at der er rum og plads til dialogen mellem os – og det på tværs af brancher, sektorer og erfaringer.