Pseudoarbejde – med Dennis Nørmark
Aldrig har vi haft flere effektiviseringer og digitale løsninger, der burde frisætte mere tid til kerneopgaven, og aldrig har vi brugt vores tid på flere overflødige ting end nu
Pseudoarbejde
Onsdag 30. september kan du på Symposiet VINGSTED opleve Dennis Nørmark, der taler om “Pseudoarbejde” – og alle de overflødige opgaver, vi fylder arbejdstiden med. Alle de møder, rapporteringer, e-mails, registreringer, PowerPoint præsentationer, målinger, policies og andre selvopfundne arbejdsopgaver, der forhindrer os i at skabe værdi, innovere og først og fremmest skabe en meningsfuld arbejdsdag. Et problem, der plager det private erhvervsliv mindst lige så meget som det offentlige. På dette fortæller Nørmark, hvad pseudoarbejde er, hvor udbredt det er og hvordan det kunne gå så galt.
Dennis Nørmark, har sammen med filosoffen Anders Fogh Jensen udgivet debatbogen ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”, der øjeblikkeligt strøg til tops på bestsellerlisten.