Symposiet Projektledelse 2018 har fokus på “Mennesket i projektet”
Dansk Projektledelse kan igen byde velkommen til Symposiet Projektledelse, der afholdes 23. – 24. maj 2018 hos IDA Mødecenter.
Målet med symposiet er at samle kompetente projektfolk, formidle ny viden og have fokus på den sociale dimension i form af dialog, relationer og netværk.
Hvorfor skal du deltage?
Symposiet 2018 giver dig en oplagt mulighed for at styrke dit faglige netværk. I løbet af de to konferencedage møder du ligesindede, der også arbejder med ledelse af projekter til daglig. Du får rig mulighed for både at styrke eksisterende relationer og danne nye på tværs af de mange brancher, der hvert år er repræsenteret ved symposiet. Den mere sociale dimension kan du også få med, hvis du tilmelder dig Awards Dinner. Under middagen, uddeler vi priser til Årets Certificerede Projektledere, Årets Unge Projektleder samt Årets Virksomhedsleder.
- Netværk med 300 andre projektledere
- Vælg mellem 20 seminarer
- Fire spændende keynote
- Benyt dig af early-bird og få 10% rabat
Mennesket i projektet
På Symposiet Projektledelse 2018 vil vi sætte mennesket i centrum. Ikke kun projektlederen, men alle de mennesker, der er vigtige for at projekter kan lykkes. Det er mennesker i og uden for projektet og deres relationer, viden og erfaringer, der vil være omdrejningspunktet. Metoder og værktøjer er vigtige, men det er først når hensigten med projektet giver mening for tilstrækkelig mange af de involverede, at der skabes resultater. Når de tror på ideen, tør træde ind i det ukendte, prøve sig frem, og skabe løsninger sammen.
Temaerne
Symposiet består af fem temastrømme, der hver indeholder fire seminarer. Temastrømme gør det muligt, at komme langt mere i dybden med et tema. I 2018 fokuserer vi på følgende temaer for de fem strømme:
- Transitioner
- Meningsskabelse
- At være i kompleksitet
- Relationer
- Research Conference (hvor teori møder praksis)
Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig og vil du gerne vide mere? Så kan du finde meget mere information om Symposiet Projektledelse her.