Vi sænker priserne på virksomhedsmedlemskaber og øger fleksibiliteten
Virksomheder med ambitioner om at løfte kvaliteten af deres projektmiljøer kan nu tegne et virksomhedsmedlemskab hos Dansk Projektledelse til en langt lavere pris, med større fleksibilitet, men med de samme mange fordele som tidligere.
I foråret 2026 opdaterede vi prisstrukturen med henblik på at gøre virksomhedsmedlemskaberne mere attraktive og fleksible, så de i endnu højere grad afspejler nutidens projektmiljøer.
- Priserne for de forskellige virksomhedsmedlemskaber er sænket med mellem 44-66 %
- Størrelsen på projektmiljøerne er rettet til (se den nye prisstruktur længere nede)
- Virksomhederne får øget fleksibilitet til at vælge og tilpasse, hvem i teamet og på tværs af organisationen der skal have adgang til de mange fordele
- Hvert virksomhedsmedlem får tilbudt én plads i et eksklusivt og nyoprettet netværk, hvor PMO’er og repræsentanter fra andre virksomhedsmedlemmer mødes om at styrke og udvikle kompetencer i jeres organisationer.
Allerede medlem – hvad betyder det for mig?
Ændringerne og den nye prisstruktur gælder naturligvis også for eksisterende medlemmer med det forbehold, at I først overgår til den nye prisstruktur ved betaling af kontingent for den næste periode.
Nye virksomhedsmedlemmer med én eller flere ansatte med personligt medlemskab af Dansk Projektledelse kan efter aftale omlægges i forbindelse med etablering af et virksomhedsmedlemskab.
Ny prisstruktur for virksomhedsmedlemskaber
- Mikro: 1–5 medlemmer – 8.000 kr./år (tidligere: 15.500 kr./år)
- Lille: 6–11 medlemmer – 16.000 kr./år (tidligere: 45.500 kr./år)
- Mellem: 12–19 medlemmer – 26.600 kr./år (tidligere: 79.500 kr./år)
- Stor: 20–49 medlemmer – 45.500 kr./år (tidligere: 115.500 kr./år)

Fordele ved et virksomhedsmedlemskab
Med et virksomhedsmedlemskab åbner der sig nye muligheder for at styrke fagligheden og kompetencerne hos jeres medarbejdere. Vi tilbyder jer muligheden for at blive en del af Danmarks stærkeste netværk for projektledere med rig mulighed for at lade sig inspirere og hente ny viden gennem vores arrangementer.
Et virksomhedsmedlemskab giver jeres organisation:
- Adgang til arrangementer, webinarer og faglige netværk
- Ny viden og indsigt i tendenser og best practices
- Adgang til et lukket netværk for virksomhedsmedlemmer, hvor I kan få sparring på, hvordan I udvikler og forankrer et stærkt projektmiljø
- Stærkere employer branding gennem et medlemskab, der signalerer ambition, kvalitet og professionalisme
- Rabat på IPMA-certificeringer, der giver medarbejderne et dokumenteret løft i deres faglige udvikling
Læs mere om fordelene ved et virksomhedsmedlemskab på siden her, hvor du også finder vores folder om virksomhedsmedlemskaber.


