DPL Community

Hvordan får vi de bedste resultater ud af teamarbejdsformen?

Af Hans Grønnebæk, Arla Foods

Elisabeth Plum: Teaming – Håndbog i teamledelse, 350 sider. Djøf Forlag

Kender du det?

Anmeldelsens overskrift er taget fra bogen Teaming – Håndbog i teamledelse. Det er selve formålet med bogen, at svare på dette spørgsmål. Det er ikke den første bog om teams, bestemt ikke. Der er skrevet hyldemeter af materiale om hvordan man lige sikrer sig et velfungerende team, der leverer mere end enkeltindividerne vil kunne. Hvordan man opnår 2+2=5 situationen, bliver et high performance team, og andre modebegreber. Der findes et virvar af metoder, tips og tricks til at opnå dette nirvana for grupper af medarbejdere. Det være sig psykologiske tests eller rekreative øvelser hvor vi er sammen på nye måder, for at lære hinanden at kende – så vi kan samarbejde på en måde der gør både medarbejdere og virksomhed tilfredse. Vi har alle hørt om det, læst om det og forsøgt på at få det til at ske når et nyt team skulle sammensættes. Forsøgt at fastholde det, når magien er forsvundet og samarbejdet knirker, eller der har været udskiftninger i teamet. Mange er blevet trætte af ideen om at få et team til at virke, trætte af at forsøge på at få gnidningerne til at forsvinde og affinder sig bare med situationen, håber det går over eller der snart kommer en anden opgave, man kan komme med på. Sikkert ikke den bedste løsning, det ved vi godt, men det må være lederens ansvar at få samarbejdet til at glide, og jeg har også alt for travlt til at medvirke til at teamet fungerer bedre.

Det lyder ret opgivende. Som en der har prøvet, prøvet igen og sikkert flere gange, men nu sidder lidt desillusioneret tilbage og lader tilfældet råde, når det kommer til kvaliteten af samarbejdet i det team man lige er med i. Befinder man sig i en virksomhed hvor styringsparadigmet er det fremherskende, vil kompleksitetstankegangen nok også have hårde kår, eller bare være ikke eksisterende. Styringskulturen er den gammelkendte: du udstikker et mål, lægger en plan og hvis man ikke når i mål som aftalt er det fordi nogen har fejlet, og hvem er det lige der har fejlet? Sandsynligheden for at du, læseren, er projektleder må siges at være overvejende. Ligeledes er det sandsynligt at du har prøvet at blive udpeget på denne måde. Samtidig har du måske tænkt at kompleksiteten i den opgave, som du lige er blevet kendt skyldig i at have forårsaget problemer med, er så høj at man da ikke kan forudsige præcist hvad der ville ske – og det har du for øvrigt gjort opmærksom på, for længst.

Er velfungerende teams relevant for dig?

Der har været meget snak om kompleksitet, i en del år. Talrige artikler beskriver, at når kompleksiteten er høj, er den klassiske styringsform ikke tilstrækkelig. Nogle virksomheder har da også forandret sig og nye virksomheder bygges på andre tankegange, der anerkender konsekvenserne af høj kompleksitet. Det dominerende paradigme her er så kompleksitetstankegangen, der fx omfavner ideen om at der ikke findes én sandhed, men at årsagerne er sammenflettede, samt at “organisationer er levende systemer af menneskers uforudsigelige handlinger”.

Alle der er interesseret i at få mere ud af samarbejdet i teams, vil finde bogen relevant og interessant. Er din virksomhed forholdsvis moderne tænkende, når det kommer til kompleksitet og forandringshastigheden i den omkringliggende verden, ja så vil denne bog være meget brugbar i din hverdag. Det kan også være din organisation er stor og rummer plads til varierende ledelsesformer, at der lever forskellige synspunkter i parallel, og du måske arbejder i en lomme, hvor effekten af høj kompleksitet er anerkendt og arbejdsformer der udfordrer det mere traditionelle benyttes. I så fald vil du også kunne drage nytte af bogen.

Teams, og værdien af et velfungerende team, kan næppe undervurderes. Hvis du først har været i et velfungerende team, oplevet hvor meget bedre resultaterne bliver og den tilfredshed medlemmerne generelt oplever, så vil du forsøge på at skabe gode teams fremover. Men sandheden er at det er svært og kræver en konstant indsats fra alle teammedlemmer – ja øv, det er slet ikke gratis.

Bogen bygger på relativt mange felter af teori, med bidrag fra sociologi, psykologi, socialpsykologi, kompleksitetsteori, organisationsudvikling, ledelsesteori, kulturteori og kommunikationsteori. Emnet er i sandhed et krydsfelt, og det vi kalder ”kultur” i et team forklares da også som en form for garnnøgle, hvor alle deltagere har hver deres ”snoretræk” og på den måde påvirker kulturen. Metaforen med snoretrækket er god, fordi den beskriver hvor svært gennemskueligt begrebet er, men samtidig viser, at vi alle bidrager når vi trækker i snorene, i form af en betoning, ordene vi vælger på skrift eller mundtligt, vores grad af opmærksomhed og andre små ting vi gør dagen lang, mere eller mindre bevidst.

En værktøjskasse til at skabe en passende kultur i dit team

Med bogen får du en pakke, der beskriver det teoretiske grundlag og sætter dig i stand til at gøre noget praktisk i din hverdag. Det er, som titlen siger, en håndbog, med tilhørende webside, hvor diverse værktøjer lige kan downloades. Første halvdel beskriver det teoretiske fundament, og er nødvendigt at læse for bedre at forstå de, ikke mindre end, 38 værktøjer – der sætter dig i stand til at klare alle situationer du måtte komme ud for! Ja, altså, godt nok får du en stor Schweizerkniv, men du skal nok forvente noget øvelse, før du med stor effekt formår at skære igennem problemerne i teamet. Ikke at værktøjerne er vanskeligt tilgængelige, slet ikke. De er godt beskrevet, der er mange eksempler og det er let tilgængeligt. Hvor nemt det vil være at sætte strøm til, afhænger helt af egen kompetence og erfaring indenfor dette felt, samt det team man skal arbejde med, hvor man naturligvis kan vælge en mindre vanskelig case til en start.

En bærende ide i bogen er det “at spille hinanden gode”. Det afgørende er teamets kultur, hvordan man skaber og fastholder, en passende kultur i teamet. Der findes ikke en god eller dårlig kultur, men en passende. Bogen siger ikke det er ligegyldigt hvilke typer du sætter i et team, men den argumenterer for at det betyder langt mindre end den kultur der skabes i teamet – at hvis man skaber en passende kultur, kan stort set enhver sammensætning af personligheder blive et godt team. Et centralt værktøj er “Team Culture Modellen”. Her ses de fire kulturer, hvoraf de to anses for dem teamet helst skal befinde sig i, det meste af tiden. De to andre kan man dog bevidst vælge at bevæge sig over i, eller benytte elementer fra. Den opsøgende teamkultur er passende når teamet skal være innovativt. Den privatpraktiserende kultur anser du muligvis ikke for en teamkultur, da man arbejder parallelt med hver sit område. Men her kommer det at være passende ind i billedet. Hvis dit team fx er lidt slidt af at være opsøgende, og trænger til en form for pause, kan man bevidst skifte til at være privatpraktiserende, så længe det er passende. En anden form for pause kunne være den udglattende, hvor man lægger låg på – for en tid, igen efter aftale. Den grøftegravende kultur virker unægteligt som noget man skal holde sig fra. Men for teams der vil bevæge sig fra udglattende til opsøgende kan det være nødvendigt at benytte elementer fra grøftegraverkulturen.

Du tænker måske at kultur bare er noget der sker. Hvilket er sandt, hvis man ikke bevidst forsøger at forme den. ”Teaming” er derfor også en vigtig kompetence, der består af seks aspekter, som man skal mestre. Aspekterne lyder, i lidt forkortet form, som følger:

1. Hvordan påvirker team kulturen vores løsning og resultat?
2. Hvilke af de fire kulturer passer i vores aktuelle situation?
3. Konstant erkende at man selv bidrager til kulturen, bevidst og ubevidst.
4. Nysgerrighed i forhold til andres kompetencer og synsvinkler.
5. Være aktiv og bruge sine muligheder for at påvirke kulturen i den ønskede retning, lige nu.
6. Kunne spille sine kollegaer gode.

Er du og dine team-medlemmer gode til Teaming? I kunne nok blive bedre, det kunne de fleste af os og en del er nok ikke startet på Teaming endnu, men kunne drage fordel af det.
Bogen er bestemt en genvej til at komme i gang. Og har du modet til selv at praktisere øvelserne, skal du nok få puffet teamet i den rigtige retning, hvilket utvivlsomt kan gavne såvel din virksomhed som dig og kollegaerne. Denne anmelder har da også allerede købt eksemplarer til de andre i teamet, og håber på en snarlig Engelsk version, så flere kollegaer kan blive bedre til Teaming. Hermed mine varmeste anbefalinger.

God fornøjelse!

Louise Kærbo

Kommunikation, markedsføring, web samt tidsskriftet Projektledelse hos Dansk Projektledelse.


Styrk dit netværk

Bliv en del af et stærkt netværk, der tør videndele og udveksle erfaringer for at løfte projektarbejdet.

Bliv medlem af DPL