Adfærdsdrevet gevinstrealisering
Operationen lykkedes OG patienten overlevede
Deltag i to webinarer, der tager udgangspunkt i bogen:
Realiser gevinsterne i dine projekter – modellen 6. maj kl. 8-10
Realiser gevinsterne i dine projekter – casen 3. juni kl. 8-10.
Mange projekter er fiaskoer, eller hvad?
Vi hører alle om kuldsejlede projekter. Projekter, der er flere år forsinkede. Projekter, der er gået millioner eller sågar milliarder over budget. Vi hører om dem i medierne, på vores intranet eller på infotavlen i sportsklubben. Hvad hvis, der bag disse forsinkelser eller budgetoverskridelser, faktisk er taget nogle værdifulde beslutninger? Beslutninger, der betød, at gevinsten kunne realiseres. At hele formålet med projektet faktisk kun blev indfriet netop ved at gå over tid eller budget. Og at der derfor var tale om en rigtig beslutning?
Den vinkel på historien hører vi ikke så meget om. Den vinkel, hvor scopet var beskrevet mangelfuldt ift. den gevinst, man ville opnå. For hvis det er tilfældet, så må scopet jo justeres, og ja, det kan betyde forsinkelser eller budgetoverskridelser. Man kunne selvfølgelig også vælge at bevare scopet, gennemføre til tid og til budget, men det ville betyde at gennemføre et meningsløst projekt. Det ville svare til ordsproget: ”Operationen lykkedes, men patienten døde”. Men hvorfor skulle man dog vælge at gennemføre et meningsløst projekt, kunne man spørge? Måske for at undgå dårlige overskrifter. Måske for at opnå sin bonus, der kun knytter sig til selve operationen og ikke til patienten.
I projektsprog ville det svare til at blive målt på projekttrekantens elementer uden at skele til det overordnede formål med projektet. Kender du nogle, der udelukkende bliver målt på projekttrekantens elementer? Er du selv blevet målt udelukkende på de elementer? Mit eget svar er 2 x ”ja”.
Men hvem følger op så på, om patienten overlevede? Om man i sidste ende realiserede gevinsterne ved projektet? Hvem bliver målt på det? Hvem forholder sig kritisk til gevinstrealiseringen undervejs i projektet? Svaret er ofte ”Ingen”! Hvis ingen fået tildelt det ansvar eller ingen har påtaget sig det ansvar, er svaret simpelthen ”Ingen”.
Gevinstrealisering kræver 3 projektspor
I Rasmus Rytters bog ”Adfærdsdrevet gevinstrealisering – en praktisk guide” udpeges en, der er ansvarlig for gevinsterne, og der introduceres et såkaldt gevinstspor, som skal indgå, hvis man ønsker succesfulde projekter. Forfatteren gør derudover læseren opmærksom på, at de fleste projekter kan kategoriseres som forandringsprojekter, fordi der typisk vil være nogen, der skal gøre noget andet i morgen, end de gør i dag. Og hvis disse ”nogen” ikke gør ”noget”, så ryger gevinsten. Goddag til forandringssporet. Og så introducerer forfatteren naturligvis det såkaldte tekniske spor, som de fleste af os kender og er vandt til at have fokus på. Altså produktet, it-systemet eller processen, der skal udarbejdes. Han definerer dermed et succesfuldt projekt som bestående af 3 spor. Et gevinstspor, et forandringsspor og et teknisk spor. Spor, der har hvert sit fokus, men også spor, der hele tiden skal samarbejde og gensidigt justeres. Hele vejen igennem projektet, hvis man vil opnå den ønskede gevinst.
Modellen hjælper os trin for trin
Det er denne tresporede model, som vi bliver introduceret til i bogen. Rasmus Rytter kalder den for ”Den gevinstdrevne forandringsmodel”. For at gennemføre projekter via den 3-sporede motorvej, må man starte med målet. Man må blive helt klar på, hvad gevinsten med projektet skal være. Alle vigtige interessenter skal involveres, der skal forventningsafstemmes, og det skal ende med en fælles forståelse for gevinsterne. Vi bliver ført igennem gevinstdiagrammet og en gevinstrealiseringsworkshop. Vi kommer også igennem en forandringsanalyse og en forandringsworkshop. Vi får dagsordener og skabeloner til de nævnte workshops, som gør, at vi kan gå direkte hjem og afholde workshops. Her kommer undertitlen – ”en praktisk guide” – virkelig til sin ret. Og så guides du som læser trin for trin gennem projektet med hjælp til at maksimere gevinstrealiseringen og lede forandringen. Alt sammen med en lettilgængeligt case, der undervejs eksemplificerer pointerne. Det er let at gå til, også fordi der er flere gode visualiseringer undervejs.
Uanset om man er erfaren projektleder eller nybegynder, får man således hjælp til at gå i gang med at bruge modellen. Først på projektniveau og senere på virksomhedsniveau, det vil sige, hvordan man får 3 spors-modellen skaleret til hele projektporteføljen.
Bogen slutter med en case fra Ørsted, som har implementeret modellen. Vi får desværre ikke slutningen af casen med, og alle interessante learnings, fordi Ørsted selv overtager projektet fra forfatteren (som har ageret konsulent på projektet) på et (naturligt) tidspunkt.
Ja, den er værd at læse
Er bogen så værd at investere i? Ja, er det korte svar. Modellen holder. Opbygningen holder. Eksemplerne giver mening. Sætningerne i bogen må nogle gange læses en ekstra gang, men det bør man tage med, fordi den har så meget godt at byde på. Denne anmelder er personligt nysgerrig på hvordan, man som projektleder kan bruge modellen, hvis ikke investeringen i gevinst- og forandringsfokus er en del af den eksisterende projektkultur og/eller anerkendes af ledelsen. Kan man som projektleder selv gøre en forskel? Hvordan? Dette kapitel ønsker jeg mig til version 2 af bogen.
Flere og flere projektledere har arbejdet med både teknisk projektledelse og forandringsledelse og gevinstrealisering, men det er 3 fagområder, der langt hen ad vejen behandler sit eget fagområde afgrænset fra de andre områder, selvom de fungerer bedst i en treenighed. Derfor har denne anmelder – og nok også mange projektledere – måttet prøve mig frem med selvopfundne kombinationer. Bogens ambition, med at forene de 3 discipliner i een samlet model, er derfor et godt udgangspunkt for at gøre projekter endnu mere succesfulde, og den er relevant læsning for både projektledere, forandringsledere og forretningsledere.
Lad os håbe, at bogen bidrager til, at alle projektfolk kan få mere anerkendelse for deres indsatser. At vi får flere positive historier om projekter. At historiernes vinkel ændres fra ”Operationen lykkedes, men patienten døde” til: ”Operationen lykkedes OG patienten overlevede”.
PS. Til forfatteren: Skynd dig at få lavet bogen i en lydbogsudgave. Projektfolk er travle mennesker, der tit er på farten!