Fem indsigter fra Projektforum 2026, vi tager med os videre

Af: Judith Parus, formand for Dansk Projektledelse, og bestyrelsesmedlemmerne Eva Bundgaard Andersen, Tomas Lajer og Tonny Jensen.

To hele dage med projektledelse på dagsordenen. Projektforum 2026 formåede at samle 325 projektentusiaster og gav både tid og rum til at dele erfaringer, udfordre vante tilgange og hente inspiration fra nye modeller, metoder og værktøjer.  

For os i bestyrelsen i Dansk Projektledelse var noget af det stærkeste netop engagement og lysten til at udvikle både egen praksis og de organisationer, vi arbejder i. 

Programmet bød på flere forskellige spor om alt fra konkrete værktøjer til oplæg om den nyeste forskning og alt derimellem. I bestyrelsen fulgte vi de forskellige spor tæt, og bringer her i artiklen fem skarpe observationer fra de mange oplæg og diskussioner på Projektforum 2026, sat markerede sig tydeligt. 

Porteføljestyring handler om at vælge til og fra 

I en stadig mere kompleks verden er udfordringen ikke mangel på projekter, men i høj grad evnen til at prioritere mellem dem. Geopolitiske forandringer påvirker dagsordenerne, og behovet for strategisk retning, overblik og fokus på reel værdiskabelse bliver derfor endnu vigtigere.  

PMO’et spiller fortsat en central rolle, men strategien må ikke ende som ”blot” en flot slideshow. Vi skal løbende spørge, om projekterne stadig skaber den værdi, vi forventede, og være åbne for, at den reelle gevinst kan vise sig at være en anden end den, vi oprindeligt forestillede os.  

Alexander Greiffenberg, Program Director hos Siemens Energy, beskrev opgaven som at skabe orden i kaos. Hans pointe var samtidig, at beslutninger ét sted i organisationen kan få konsekvenser et andet sted. Derfor giver det mening at tage problemer og risici op tidligere og modne diskussionerne, før de lander i styregruppen.  

Torben Søe Petersen fra Amgros fulgte op og satte fokus på noget ært beslægtet: Vi skal ikke være for hurtige til at springe fra et identificeret behov til en bestemt løsning. Det betaler sig at blive længere i problemet, undersøge, hvad vi egentlig forsøger at løse, og turde udfordre selve behovet.  

AI er på vej fra eksperiment til praksis 

Diskussionen om AI har flyttet sig. Spørgsmålet er ikke længere kun: Hvordan kan vi bruge AI? Stadig flere kan nu sige: Sådan bruger vi AI. Flere organisationer arbejder f.eks.med egne AI-agenter som sparringspartnere for projektledere, og teknologien bliver i stigende grad integreret i den daglige projektpraksis.  

Men den teknologiske udvikling gør ikke de menneskelige relationer mindre vigtige. Forfatter Thomas Telving, konferencens første keynote speaker, mindede os om at værne om relationerne og forholde os kritisk til, hvor AI faktisk tilfører værdi. Bare fordi teknologien gør noget lettere, betyder det ikke nødvendigvis, at vi skal gøre mere af det.  

Forskningen udfordrer vores vante antagelser 

Også forskningen følger udviklingen inden for blandt andet agilitet og AI. Anna Lund Jepsen, lektor ved SDU, gav konkrete perspektiver på brugen af borgermøder i store projekter og rejste et vigtigt spørgsmål: Hvad får borgerne egentlig ud af at deltage?  

Joana Geraldi, Associate Professor hos CBS, udfordrede samtidig den agile tankegang. Agilitet er også en ramme, og kontinuerlige iterationer må ikke blive et mål i sig selv. Vi skal passe på, at rytmen og metoden ikke overtager styringen, men hele tiden bevare blikket for gevinsterne og det større billede.  

Projektlederrollen: Projektledelse er stadig en menneskelig disciplin 

På tværs af de forskellige spor stod én ting særligt tydeligt: Projektlederrollen bliver ikke mindre vigtig, fordi AI og andre teknologier vinder frem. 

Tværtimod kræver en omskiftelig virkelighed projektledere, der kan tilpasse sig, skabe retning og føre projekter sikkert igennem forandringer. En af projektlederens vigtigste opgaver er fortsat at få mennesker med forskellige erfaringer, generationer og perspektiver til at arbejde sammen om et fælles mål.  

Samarbejde, relationer, tillid, interessenthåndtering og kommunikation er derfor ikke et supplement til projektledelse. Det er en central del af fagligheden. Jo mere vores værktøjer og arbejdsformer digitaliseres, desto vigtigere bliver evnen til at skabe fælles retning mellem mennesker.  

Projektledelse kræver løbende læring og udvikling 

Projektforum 2026 mindede os også om værdien af at hente inspiration uden for vores egne projekter og organisationer. Når projektlederrollen udvikler sig, må vores faglighed og praksis udvikle sig med den. Det kræver, at vi deler erfaringer, udfordrer de metoder, vi tager for givet, og lærer på tværs af brancher og faglige miljøer.  

Og heldigvis stopper samtalen ikke, fordi Projektforum er slut. I Dansk Projektledelse fortsætter vi nørderiet, diskussionerne og den faglige udvikling gennem webinarer, medlemsmagasinet og vores netværk. Og selvfølgelig mødes vi igen til Projektforum 2027.  

Er du interesseret i at læse mere om Projektforum 2026, bringer vi i vores medlemsmagasin en større nedtakt fra Projektforum med nedlæg fra nogle om de omtalte oplæg, hvor vi også dykker ned i flere af de forskningsprojekter, som blev præsenteret. Medlemsmagasinet udkommer næste gang den 6. december 2026.

Scroll ned på siden og se nogle af billederne fra Projektforum 2026