Hvorfor er forskersporet så værdifuldt?

//af

Af Nadja Joensen, Dansk Projektledelse

Judith Parus deltog for første gang i Symposiet i 1999. Dengang var hun ret grøn inden for ledelse af projekter. Men som hun siger:

– Man behøver ikke være på et bestemt niveau for at få noget ud af at deltage i Symposiet, fordi der netop er noget for alle!

Symposiet er netop sammensat på den måde at der er noget for alle, uanset niveau, erfaring, stilling, branche, sektor mv. Stillingsbetegnelser indenfor projektledelse kan være mange heraf, PMO/ Porteføljeledere, Projektledere, Scrum Masters, Product Owners mv. Til Symposiet samler vi alle der er arbejder med og interesserer sig for projekter.

Judith Parus, som også er en del af bestyrelsen af Dansk Projektledelse, har arbejdet med projekter i en årrække efterhånden, og det er tydeligt at mærke hvor meget hun brænder for ledelse af projekter. Lige siden første deltagelse i Symposiet i 1999, har hun hvert år glædet sig til at deltage. Særligt i år synes hun at programmet er enormt inspirerende, og har endda svært ved at vælge hvilke forskerspor hun skal vælge at deltage i fordi der er så mange spændende af slagsen.

 – Det er helt unikt at deltage i Symposiet fordi man får mulighed for at komme i dialog med forskerne, og stille dem spørgsmål og få et svar med det samme. Allerede der begynder man at bygge på sine egne kompetencer.

Programmet er sammensat på den måde at der er så bredt et spektrum af emner, at der er noget for alle.

Forskerne deler deres fund med dig

Forskerne ved enormt meget om deres specifikke forskningsfelt, og det vil de gerne dele med dig. De har adgang til den nyeste viden. Forskersporet byder desuden på et meget bredt felt, hvor hvert forskningsspor er bygget op omkring hvert sit emne også indenfor årets tendenser. Derfor er det et helt unikt fællesskab til Symposiet, hvor du også har mulighed for at indgå en dialog med dem, stille spørgsmål og dele viden, meninger og holdninger, som også er værdifuld for dem. Det er med til at højne kvaliteten af projekterne.

Judith fortæller ydermere om en oplevelse hun har haft til et Symposie:

 – Jeg stillede et spørgsmål til en forsker i et forskningsspor jeg havde valgt at deltage i, hvortil han svarede på spørgsmålet, og derudover ville sende mig en mail med yderligere information efter arrangementet. Det var ikke sket hvis ikke jeg havde været der.

Det, at man kan vælge et forskerspor indenfor sit interessefelt, gør at man får en helt anden forståelse, fordi man kan få en dialog med forskerne og andre ligesindede deltagere om et emne man ønsker at gå mere i dybden med. Ofte har man en specifik interesse, og her er der mulighed for at dykke ned i lige netop det der passer ind i den interesse for at dygtiggøre og udvikle sig både personligt og fagligt. Det er værdifuldt både for en selv og den virksomhed man er ansat ved.

Få et netværk af fagfæller

En travl hverdag kan sætte sit præg og betyde at man ikke lige har tid til at sætte sig ned for at læse om den nyeste forskning. Her skal du blot skemalægge 1-2 dage hvor du kan tilegne dig den nyeste viden indenfor projekter. programmet byder på våde oplæg, interaktion og netværk, så der uden tvivl er noget personlig og faglig læring der kan tages med hjem.

Læs mere om programmet og tilmeld dig her

Dansk Projektledelse
Dansk Projektledelse er en medlemsorganisation for ledere af projekter, initiativer, programmer og porteføljer i Danmark. Vi er båret af medlemmer og vi er ledet af medlemmer i et tæt samarbejde med vores sekretariat. Vores vigtigste opgaver er at sikre, at der er rum og plads til dialogen mellem os – og det på tværs af brancher, sektorer og erfaringer.