Podcasts: Vidensdeling og faglighed i projektledelsen

, , //af

Hvordan udvikler vi vores viden indenfor projektledelse? Hvordan får vi nys om nye trends, metoder og overvejelser? Vores omverden er blevet mere kompleks, og det kan være svært at følge med, men også bare det at finde tiden til at fordybe sig i en projektfaglig bog. Projektledelse dækker over mange emner, og vi dækker bredt i kompetencer og erfaringer, og måske især til mere erfarne projektledere er der behov for noget andet eller mere.

Her er podcast mediet måske en løsning, og indrømmet et medie jeg selv har skullet vænne mig til, men nu udnytter jeg tiden i min bil på vej til og fra arbejde.

Jeg har kæmpet lidt med at finde relevante podcasts indenfor projektledelse, og her kommer en liste over hvad jeg har fundet. De dækker brede emner fra både klassisk og agil projektledelse, programledelse og portefølje og har forskellige indgangsvinkler, og nogle er mere beskrivende i forhold til projektarbejdet og om konkrete projekter og programmer. Mit bud er, at der er noget for enhver smag.

Mit håb er at listen kan inspirere jer og måske starte en drøftelse i jeres projektmiljø. Det har jeg brugt nogle af afsnittene til i mit eget arbejde, hvor jeg bl.a. er driver et internt projektledernetværk.

Her er de titler jeg har fundet, der er både danske, engelske samt en enkelt på svensk:

· De agile rødder

· Friis og Bergs : Succes kræver ledelse

· ChangeGroup: Hvorfor vi lykkedes

· Martin Ellemann Olesen: Ledelse i Bevægelse

· Liselotte Lyngsø og Lars Tvede: Supertrends

· Project Management Happy Hour

· Rundt om Projektledelse

· APM Podcast

· To agility and beyond

· Manage this – The project management podcast

· Lean – Agile Thinking

· Projektledarpodden

· Scrum med mere

 

Nogle opdateres ikke længere, men derfor kan der jo godt være inspiration i podcasten. Jeg har fundet dem på Spotify, som er mit medie.

Udover disse så findes der jo fx. podcast fra Dansk Industri som har enkelte afsnit om/med projekter, og også Morten Münsters Adfærd har flere afsnit med Bent Flyvbjerg.

God fornøjelse med oversigten 🙂 Jeg synes, at det er vigtigt at vidensdele og det har vi altid været gode til i projektledelsen. Hvis I kender til andre gode podcasts indenfor projektledelse så sig endelig til.

 

 

Judith Parus, Færdselsstyrelsen