Vi har også behov for aflæring

Vi lever i en tid, hvor vi i meget bred forstand konstant konfronteres med forandringer i omgivelserne; forandringer, som løbende udfordrer vores evner i tilpasning til alt det nye, for at vi fortsat kan fungere, omgås andre og præstere under nye og ændrede vilkår.

At kunne tilpasse sig medfører næsten pr. automatik behov for læring af nyt og i den kontekst rejser vi spørgsmålet, om ikke der er et tilsvarende behov for ”aflæring”?

Vekselvirkning mellem læring og aflæring
Især vores adfærd, vaner og måder at tænke og modellere vores omverden på, er under konstant udfordring. Vores bestræbelser på løbende tilpasning har meget fokus på at lære nyt, forstå ny teknik, lære at betjene nye systemer, lære nye modeller og tilgange, lære at omgås andre på nye måder, etc.

Hvor ofte tænker vi på, om ikke aflæring også er et nødvendigt og effektivt element i selv-forandrings-processen, og det at kunne tilpasse sig en ny virkelighed?

Adfærd, vaner og tankemønstre er tæt forbundet med kultur, som i sagens natur har dybe rødder. Ændringer (aflæring) er derfor tit forbundet med langvarige og komplicerede processer, Når dagligdagen er fuld af KPI’er og eksekvering i projekter, kan det være svært samtidig at bremse den inerti, som er så karakteristisk for enhver kultur bestående af mange forskelligartede vaner og gængse måder, hvorpå mennesker ubevidst tænker og agerer. Aflæring har derfor som udgangspunkt svære vilkår.

Alle projekter er forandringsprojekter, hvor de reelle forandringer ligger i alt det nye, som mennesker og organisationer skal lære, for reelt at kunne realisere de fulde gevinster af projektets leverancer. I denne læringsproces mener jeg, at aflæring med fordel skal fylde lige så meget som læringsdelen, hvorfor vi med rette også bør tale om en aflæringsproces.

Hvad forstås ved aflæring
Men for effektivt at kunne arbejde med begrebet aflæring – for at kunne drage tilstrækkelig nytte af det – er det vigtigt at have en fælles forståelse af, hvad aflæring betyder. I min optik betyder aflæring at vi bevidst gør op med meget af det, vi har lært, sagt og gjort igennem en længere periode i erkendelse af, det ofte er hæmmende for at komme videre med realisering og læring af det nye. Aflæring er dermed tæt forbundet med et mindset, som hænger uadskilleligt sammen med begrebet nytænkning. Nytænkende mennesker vil modernisere og følge med tiden; vil tænke i nye koncepter; vil udfordre ”plejer” og tør bryde vanens magt.

Aflæring er dermed i sig selv et mindset; en erkendelse af hvad der skal til, for at vi løbende kan tilpasse os forandringer og lære nyt på en motiveret og effektiv måde. Aflæring handler ikke om at forsøge at slette viden, som vores hjerner allerede har tilegnet sig og lagret, hvilket jeg i øvrigt heller ikke mener endnu er fysiologisk muligt anno 2018?

Verden er jo også meget sjældent kun sort og hvid. Fordi tiden er inde til at gøre op med tidligere tiders adfærd, vaner og tankegange, er det jo ikke det samme som, at det aldrig længere vil kunne anvendes med god mening og sund fornuft – sådan fungerer verden jo ikke. Som eksempel kan vi tage begrebet agilitet og alt det gode nye og fremadrettede, det har ført med sig.  Men derfra til at sige, at de klassiske måder at tænke og udføre projekter på, nu kun er fortid, er meget langt. Store organisationer som er kommet langt med agile transformationer, erkender også, at der stadig er typer af projekter, som løses bedst overvejende med brug af klassiske tilgange. Blot et eksempel for at understrege vigtigheden af, aflæring ikke handler om at slette og fjerne, men langt mere om at ville følge med tiden og turde tænke nyt – turde omfavne det nye fremfor at lukke af for det.

Afrunding
Temaartiklerne og debatartiklen i det seneste nummer af tidsskriftet projektledelse 2018#3 anlægger hver for sig interessante og forskellige vinkler på begreberne læring & aflæring – og fremstår på den måde alle som debatskabende artikler. Hvad mener du om forholdet mellem læring og aflæring og især om begrebet aflæring? Tag ordet og deltag i  debatten her i community’et.