Store ambitioner kræver stærk projektledelse

Det nye regeringsgrundlag er fyldt med ambitiøse ønsker, som stiller store krav til vores eksekveringskraft. Hvis visionerne skal omsættes til konkrete resultater, kræver det ifølge Dansk Projektledelse, at vi i højere grad begynder at opfatte projektledelse som en afgørende ledelsesdisciplin.

Af Judith Parus, formand, Dansk Projektledelse

Projektledelse har gennem de seneste årtier udviklet sig fra at være et specialiseret værktøj til at blive en central disciplin i både offentlige og private organisationer. Udviklingen stopper dog ikke her.

I dag er projekter selve drivkraften bag forandring, innovation og implementering af strategiske ambitioner. Det betyder også, at projektledelse i stigende grad er blevet en ledelsesdisciplin og ikke blot et spørgsmål om at styre tid, økonomi og leverancer.

Den nye regering har i den forbindelse sat en ambitiøs retning for Danmark og formuleret store mål og klare intentioner på tværs af områder som klima, velfærd, digitalisering og grøn omstilling.

Men ambitioner gør det ikke alene. De mange initiativer stiller nemlig store krav til vores evne til at omsætte visionerne til konkrete resultater, og her spiller projektledelse en nøglerolle.

For virkeligheden er, at det ikke er strategierne i sig selv, der skaber forandringen. Det er evnen til at lede de mange projekter og programmer, der skal føre dem ud i livet.

Det stiller en række helt konkrete krav til ledelse såsom evnen til at navigere i kompleksitet og modstridende interesser. Kapaciteten til at skabe fremdrift i usikre rammer. Modet til at træffe beslutninger uden fuld vished. Og ikke mindst evnen til at mobilisere mennesker uden formel autoritet.

Projektlederen som leder
Rollen som projektleder har derfor ændret karakter.

Hvor fokus tidligere lå på styring og kontrol, handler det i dag i høj grad om ledelse. Projektledere skal kunne skabe retning, opbygge tillid og engagere interessenter på tværs af organisationer og sektorer.

De leder ofte uden direkte personaleansvar, men med et betydeligt ansvar for resultater. Det stiller store krav til deres relationelle kompetencer, deres dømmekraft og deres strategiske forståelse.

Projektledelse er med andre ord ikke længere kun et værktøj. Det er et ledelsesfag, der bliver stadig vigtigere i en tid, hvor forandring er permanent.

Kan vi følge med?
Spørgsmålet er derfor, om vi som fag og samfund tager udfordringen alvorligt?

For hvis vi mener, at projektledelse er afgørende for at realisere både organisatoriske strategier og politiske reformer, kræver det også en målrettet investering i at udvikle vores projektledere og sætte endnu større fokus på f.eks. projektporteføljeledelse.

Det handler men andre ord ikke kun om metoder og værktøjer. Det handler om ledelseskompetencer.

Så hvordan uddanner og udvikler vi projektledere, der kan stå i spidsen for komplekse forandringer? Hvordan sikrer vi, at de forstår den strategiske kontekst, de arbejder i? Og hvordan styrker vi deres evne til at lede mennesker, når de ikke har formel magt?

Det er spørgsmål, vi i Dansk Projektledelse arbejder aktivt med, men som kræver et langt bredere fokus.

Vi kan ikke tage næste generation for givet
Den næste generation af projektledere skal altså ikke blot videreføre eksisterende praksisser. De skal kunne navigere i en virkelighed, der er mere kompleks, mere uforudsigelig og mere tværgående end nogensinde før.

Alligevel ser vi i dag, at mange unge projektledere mangler adgang til netværk, sparring og systematisk udvikling. Det er en udfordring. Ikke kun for den enkelte, men for hele vores evne til at levere på de ambitioner, vi som samfund sætter os.

Hvis regeringens mange ambitioner skal indfries, kræver det derfor et aktivt valg.

Vi skal i langt højere grad anerkende projektledelse som en central ledelsesdisciplin. Vi skal investere i udvikling af både erfarne og nye projektledere. Og vi skal skabe stærkere fællesskaber, hvor viden, erfaring og nye perspektiver kan mødes.

Det er vi klar til at understøtte i DPL, hvor vi samler den faglige viden og nyeste forskning og sætter den i spil for den danske projektverden. Den viden kan forhåbentlig bidrage til, at vi i endnu højere grad åbner dørene for den næste generation og giver dem reel indflydelse på, hvordan faget udvikler sig. Det kræver dog, at vi som erfarne praktikere er villige til at udfordre vores egne vaner og lære af de nye perspektiver, der bringes ind.

For i sidste ende handler det ikke kun om projektledelse som fag. Det handler om vores samlede evne til at omsætte ambitioner til handling. Og det er måske den vigtigste ledelsesopgave af alle.